”Vi går efter at vinde”, fortæller Emil Brunn.  

Han sidder skulder ved skulder med sine kammerater. Det er første gang i lang tid, at de har kunnet samles til en quizaften.

Bordet er dækket af runde kondenscirkler, der afslører, at der er blevet drukket mere end et par fadøl op til quizstart. 

Hver evig eneste aften i otte år har der været quiz på Den Gyldne Kro i Aarhus. I aften er der otte hold, der dyster om hovedpræmien på to kander pilsner til aftenens musikquiz.  

Alle starter med at skrive et holdnavn.  

Emil Brunn og hans to kammerater kalder sig ’Rotterne’. Et navn, de har brugt i mange år. Det kommer af deres tid som studerende, hvor de levede som rotter.  

Bartenderen går over til musikanlægget. Det er tildækket af et stykke papir, så deltagerne ikke smugkigger på, hvilken sang der spiller. Hun løfter forsigtigt op i papiret og starter den første sang.  

Første kategori: Døde kunstnere.

Musikken er skruet højere op end tidligere. Holddeltagerne samles tættere om bordene. Hovederne mødes i midten for at kunne høre, hvad der bliver sagt.

Kuglepennen løftes i en hurtig bevægelse, da en kommer i tanke om, hvem der synger sangen. Koncentreret. Hovedet helt nede i papiret, når der noteres.

Andre steder ser ansigterne mere konfuse ud. Med rynket øjenbryn og store øjne søger de efter en ledetråd hos bartenderen.

Udråb fra de forskellige hold lyder højt i lokalet:

”Hvem er det nu?”

”Nåårh, det er den”

”Hvordan er det nu, man staver til hendes navn?”

Anden kategori: Good i titlen.

Nogle sange resonerer mere med de unge deltagere. Når de kender sangene, dannes der et fælles kor i lokalet.

Der bliver danset og skrålet med, også selvom tonerne ikke rammes og den næste linje i teksten er glemt.

Små stempelkort bliver indleveret til bartenderen. Krofatter står der på dem. Tilbuddet giver dem fem fadøl og fem shots for 99 kroner.  

De let skummende fadbamser og bakkerne af shots i plastikglas tages med tilbage til bordene, hvor de bliver mødt af hujen og funklende øjne. Udråbene overdøver akkurat musikken, hvis bas skaber vibrationer i gulvet.   

Tredje kategori: Sange fra film.

Alkoholen og varmen i lokalet sætter sit præg på kroens gæster. Rundt om bordene blander lugten af humle, shots og sved sig.

Otte mand sidder tæt ved et lille bord. De har intet imod at rykke tæt sammen, for de er klassekammerater på Skovskolen Djursland. Forventningerne til at tage sejren er også høj.

Kuglepennen og papiret skifter hænder i takt med at sangene skifter. Johannes der sidder for bordenderne, har fået opgaven at hente provianten i baren. 

”Kander med pilsner. Giv mig det hele!”, lyder ordren bag et stort smil. Han løber tilbage til bordet efter at have givet sin bestilling.

”Nej, nej, nej, nej, jeg har den”, lyder det ivrigt, imens han griber ud efter kuglepennen.

”98 procent sikker” siger Johannes kæphøjt.

”Vi har stor alsidighed. Men de spiller sgu meget pop”, tilføjer sidekammeraten der næsten sidder på hans skød.

Fjerde kategori: Sange med over én milliard afspilninger

Folk tager sig til hovedet og forsøger at presse svaret frem fra hukommelsen. 20 sange skal de igennem. Alt fra Harry Styles til Rick Springfield.

Latter, råb og fællessangen overdøver musikken. Armbevægelserne er blevet større. Bordene er dækket af glas, kander og tomme shotsglas med rester af Små Fugle.

En brummende lyd fra tappetårnet kører næsten uafbrudt. Den store skærm på bagvæggen kaster et skær ud over de farverige shotsflasker, som står på rad og række i det dunkle lokale.

”Det var sidste kategori”.

Musikken skrues en smule ned, og svararket indleveres i baren.

Hold ’Rotterne’ er fortrøstningsfulde.

”Taber vi, så får vi stadig en god aften”, siger de ydmygt.    

Modstanderholdet, Skovskolen Djursland, er dog ikke lige så rolige.

”Vi kommer fra et voldsomt miljø, så vi laver en scene, hvis ikke vi vinder”, fastslår de alvorligt efterfulgt af grin, som de ihærdigt prøver at holde tilbage. 

”Han kommer til at lave en rasende orm gennem baren”, lyder det, mens de peger på deres klassekammerat for bordenden. Han sidder med en let åben mund og kigger forvirret rundt. Men han afviser ikke, at det kan ske. 

Og vinderen er…

Hænderne slår mod det våde bord, så der dannes en trommehvirvel. Hun tager mikrofonen op til læberne. I hånden holder hun besvarelserne, og foran hende står præmien.

”Og vinderen er… Rotterne!”

Armene flyver i vejret, og et brøl lyder. De fleste af ren ærgrelse. Kun én gruppe af ekstase.

”Vi plejede at vinde, da vi var unge og kom meget til quiz, så det er et rigtigt comeback i dag”, fortæller Emil og hans venner med store smil. Sejren fejres i en ydmyg fællesskål.

Lige over for dem bliver der også skålet. Skovskolen Djursland skåler for en god kamp, men de er ærgerlige over nederlaget.

”Vi er rasende, men den store mængde øl hjælper på nederlaget”, fortæller de, mens de griner højlydt og drikker endnu en tår. De er dog klar til en revanche en anden gang, for det har været en god aften.