Regeringen kalder integrationen positiv. Forskere ser faresignaler

77 procent af arbejdsklare ukrainere er i arbejde, men ifølge forskere kan den hurtige vej i job koste på sprog og langsigtet integration.

På pladsen foran Aarhus Rådhus flager man både med det danske og det ukrainske flag.
Offentliggjort

77 procent af arbejdsklare ukrainere i Danmark er kommet i arbejde, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Udlændige- og integrationsministeriet vurderer, at integrationen ”på mange måder er positiv”, men forskere advarer dog om udelukkende at måle integration på beskæftigelse. 

Ifølge seniorforsker, Mette Foged, kan den høje beskæftigelse være en kortsigtet succes, hvis den sker på bekostning af sprogundervisning. 

“Hurtig beskæftigelse sker på bekostning af tid investeret i at lære dansk. Det kan gå ud over flygtninges integration på længere sigt,” siger hun. 

Manglende sprogkundskaber kan ifølge forskere gøre det sværere at tage en uddannelse eller få et job, der matcher ens kompetencer. 

Den vurdering deles af Jacob Arendt, forskningschef hos Rockwool Fonden. 

”Det, at kunne det danske sprog, er kilden til bedre jobs på sigt.”, udtaler Jacob Arendt. 

Den fungerende udlændige- og integrationsminister, Rasmus Stoklund, afviser dog præmissen om, at arbejde og sprog står i modsætning til hinanden. 

“Der er ikke et modsætningsforhold i at lære dansk og gå på arbejde.” lyder det i et skriftlig svar fra Rasmus Stoklund.

Powered by Labrador CMS