Regnen falder, og kloakvandet stiger: Derfor risikerer vi flere oversvømmelser

På en tilsyneladende normal tirsdag, hvor Trine Busch heldigvis har valgt at arbejde hjemmefra, sidder hun i stueetagen, da en piblen i kælderen begynder at overdøve den ellers ivrige lyd af hendes fingre på computertasterne.

“Man kender jo sit eget hus, så man ved godt, når noget ikke er, som det skal være.” 

Hun går ned ad de syv trin, bliver mødt af en stikkende, mudret dunst og kan konstatere, at der siver vand ind gennem den nederste del af væggen. Op ad trappen igen, hente et par viskestykker, ned i kælderen, tør op. 

“Jeg tænker, at det bare går væk igen om lidt. Men pludselig bryder helvede løs.” 

Vandet vælter ind i kaskader. Nærmest eksplosivt. Gennem væggene, op ad risten, ind ad kattelemmen. Der går ikke længe, før hele kældergulvet er dækket af et potpourri af regn, kaffegrums, sand, og hvad man ellers forbinder med spildevand.

Under pres 

Klimaforandringerne er allerede over os, og fremtiden vil bringe både forhøjet intensitet og større mængder nedbør, viser prognoser fra DMI. Det er de danske kloakker ikke bygget til, hvilket betyder, at vi vil se flere oversvømmelser. 

I perioden 2011-2017 havde Danmark i gennemsnit 13,6 skybrudsdage om året. I 2018-2024 er det steget til 16,7. Det viser tal fra Forsikring og Pension, mens DMI’s klimaatlas forudser, at det vil stige med yderligere 35% inden det næste århundrede.

Ved skybrud kommer kloaksystemerne under pres, fordi der falder så meget vand, at de ikke kan følge med. Derfor risikerer spildevand at stige op gennem riste og ind i huse - især kældre. Det er vand med alle de goder, man normalt forbinder med kloak, og medfører derfor ikke kun materielle omkostninger, men også risiko for sundhedsskadelige konsekvenser.

Det har også været tilfældet for Trine. Da oversvømmelsen ramte i 2023, havde hendes yngste søn, Bertram, værelse i kælderen. Nu er den permanent ubeboelig grundet fugt, skimmel og uren luft. I elleve måneder boede hun på sofaen, mens Bertram fik lov at bruge soveværelset. Siden har de opdelt stuen med en væg, så sønnike kan bruge den ene halvdel som værelse. 

Virkeligheden overhaler infrastrukturen 

“Dengang, man byggede de her systemer, havde man ikke klimaforandringer med i billedet. Det betyder så, at når ekstremvejret bliver hyppigere, bliver systemerne for små. Man kan sige, at virkeligheden overhaler infrastrukturen.” 

Sådan udtaler Jes Vollertsen, forsker ved Aalborg Universitet. Tilbage i 60’erne byggede man nemlig det, der hedder fælleskloak. Det betyder kort fortalt, at regn- og spildevand samles i én ledning og sendes til rensningsanlægget. Det fremgår af Aarhus Kommunes seneste spildevandsplan, at det ikke er tidssvarende ‘med udsigt til klimaændringer med stadig større regnmængder’. 

Det gælder både størrelsen og metoden. De bliver let overbebyrdede ved kraftig regn, og det er unødig belastning af rensningsanlæg, at man sender det mindre beskidte regnvand deres vej.

Derfor vedtog kommunen med Spildevandsplanen 2010-12, at hele fællessystemet skulle erstattes af et adskilt afløbssystem. Den strategi har til mål at være færdig i 2085. 

For et par år siden flyttede Trines forældre hjem til Bertram og hende. Det er med store grin, når hun fortæller, at hun ikke havde regnet med at skulle have en kæreste med hjem til de gamle igen.

Det er det også, når hun fortæller om flokkens ageren i de første timer, efter kloakvandet havde inviteret sig selv på sen morgenmad.

“Vi gik i total ‘handlemode’, min mor og jeg. Vi hentede viskestykker og spande, og vi prøvede at feje vandet ud. Vi følte jo, vi blev nødt til at gøre et eller andet.”

Da strømmen er gået, og de må komme til den konklusion, at viskestykker og spande ikke kan løse problemet, formår Trine og hendes far at leje den sidste generator, der er tilgængelig i LOXAM-butikken. Yderligere på indkøbslisten er en stor pumpe og en slange. Til sammen giver det en mulighed for at suge vandet fra kælderen og fordele det rundt i haven.

“Faaar? Kan du huske, da vi skabte vores eget lille økosystem?" 

Trines far stemmer i, og de forklarer, hvordan de var meget opmærksomme på kun at fordele det på deres egen grund, hvor vandet selvfølgelig ikke kunne absorberes i græsplænen alene, så det løb egentlig bare ned i kælderen igen.

“Jeg prøvede ellers at sprede det så meget ud som muligt. Jeg kan huske, at jeg gik og overvejede, om jeg skulle til at have sådan en ‘regnvandshave’ med små ponde.” 

Klima koster

Kloakfirmaet ankom, og de kom endeligt af med vandet. Det efterlod tid til at skabe overblik over, hvor stor skaden var.

Udover samtlige møbler tæller tabslisten fotografier, en samling af breve fra ungdommen og Bertrams værelse. Skader for omtrent 250.000 kroner foruden alt det, der ikke kan gøres op i kroner og ører. 

Netop kroner og ører er, som så ofte før, hvad det handler om, når der skal prioriteres og tages beslutninger: 

“Økonomi er meget vigtigt, når det kommer til klimatilpasning. Der skal ændres på vores finansiering, for at vi kan gå ud og bruge flere penge.” 

Sådan udtaler Anne Laustsen, der er fagchef for klimatilpasning ved Aarhus Vand. Det er dem, der er ansvarlige for vand- og kloaksystemer i Aarhus Kommune. De er udelukkende finansieret af forbrugerne - altså den del af din aconto-regning, der hedder vandforbrug. Taksternes størrelse er statsligt reguleret, og det er dermed ikke noget, de selv kan hæve og sænke efter behov.

Interesseorganisationen DANVA fik i 2024 foretaget en langtidsprognose af Envidan. Den viser, at Danmark på landsplan skal fordoble den gennemsnitlige årlige investering i drikkevand og spildevand frem til 2070, hvis vi skal følge med klimaforandringerne. 841 milliarder kroner lyder det totale investeringsbehov på.

Men spørger man Gitte Normand Andersen, afdelingsleder ved Teknik og Miljø i Aarhus, er det begrænset, hvor meget man kan fremskynde processen, uanset hvor mange penge man afsætter. Hun nævner, at man ikke ‘bare’ kan begynde at grave hele Aarhus midtby op på én gang, at der også skal være hænder til arbejdet, og at der er andre projekter, der også har høj prioritet. Det bliver samtidig nødt til at være en samfundsøkonomisk opvejning, hvor man kigger på, hvor meget en oversvømmelse ville koste i et givent område, kontra hvad det ville koste at sikre mod det. Derudover nævner hun, at adskillelse af kloaksystemerne kun er ét af flere igangværende og planlagte klimatilpasningsinitiativer. Både Anne Laustsen og Jes Vollertsen medgiver også, at selv med alle penge i verden, kunne man ‘ikke tage et hurtigt ryk og løse det hele på fem år.’

Tilladte oversvømmelser 

At separere kloakkerne er desværre heller ikke nogen mirakelkur. Der findes tonsvis af eksempler på beboere i områder med det adskilte system, der stadig har fået vand i kælderen. 

Men det er faktisk også okay, sådan rent politisk i hvert fald.

I Danmark har vi nemlig en serviceniveaubekendtgørelse, der blandt andet fastslår, at separatkloakerede områder må oversvømmes ved en 5-årshændelse, mens det er en 10-årshændelse i fælleskloakerede områder. 

Sat lidt på spids betyder det, at man politisk accepterer én oversvømmelse hvert femte år i områder, hvor kloakkerne er adskilte – hvert tiende år, hvor de ikke er. Differentieringen skyldes, at regnvandsoversvømmelser ikke har de sundhedsskadelige følger, som man risikerer, når det er blandet med spildevand. 

Det er fastsat af lovgivning og derfor ikke noget, Aarhus Vand har indflydelse på. Men spørger man Ole Mark, der er oversvømmelsesekspert og klimatilpasningsforsker ved AAU, mener han, at det er netop dér, spørgsmålstegnet bør sættes:

“Hvis man vil tage et ekstra skridt i beskyttelsen mod oversvømmelse, bør man øge serviceniveauet.” 

Han tænker tilbage på de omfattende oversvømmelser i København i 2011, hvor skaderne blev opgjort til voldsomme mængder penge, hvorfor der siden også er blevet oversvømmelsessikret for rigtig mange penge. Men han pointerer, at der kun er opgjort fysiske skader på bygninger og infrastruktur, mens der også findes ‘indirekte skader’. Altså hvad sådan en hændelse koster det danske samfund i tabt arbejdstid, fordi folk har skullet stå derhjemme og (måske) feje vand ud af deres kælder fremfor at være på arbejde – ting, der ikke kan opgøres direkte. 

Det er den ene side af serviceniveauets udfordringer, men han lægger også stor vægt på det velfærdsmæssige: 

“At man som boligejer i princippet skal acceptere en oversvømmelse i huset hvert femte år, synes jeg godt, man kunne gøre bedre for det danske samfund.”

For Trine betød det næsten et år på sofaen, tab af breve og en nu ubeboelig kælder. Oveni de 250.000 kroner for skader skal i øvrigt lægges 150.000 for nye brøndløsninger og generelle udgifter for at sikre sig mod en gentagelse. På trods af de store investeringer vækker det bekymringer i Trine, når regnen siler ned. Hun er glad for, at hun bor med sine forældre, for ellers ville hun føle sig nødsaget til at blive hjemme fra arbejde, hver gang køreturen kræver vinduesviskerne på maksimumindstilling. 

Hvem servicerer serviceniveauet?

Ole Mark befinder sig i øjeblikket i Chile, hvor han netop er landet efter en tur til Antarktis. Fra sit hotelværelse forklarer han, at projekterne i Aarhus lever op til den fastsatte standard og økonomiske model. Han siger, at man lige nu bygger efter fremtiden ved at kigge på den nuværende nedbørssituation og så tillægge cirka 30 procent for at tage højde for klimaforandringer. Hvad man ikke tager højde for i opvejningerne, er menneskerne, hvis hjem bliver ødelagt og helbred udfordret. Spørgsmålet er, om det er godt nok i et land som Danmark? 

Regeringen nedsatte i maj 2024 et vandreguleringsudvalg, der har til formål at skabe en ny finansieringsmodel for vandforsyninger, så de kan få større beføjelser på en bæredygtig måde. De kom med deres første anbefalinger i juni 2025, men der er endnu ikke vedtaget noget.