Rygmærker og Roulade
I en kælder under Viby Bibliotek er der spillere som bærer rygmærker og læderveste. De er her for det gode fællesskab og de søde roulader.
Der er blevet varmt henne i hjørnet ved Trulles spilleplade.
Han har smit vesten fra sig på stolen ved siden af bordet. Ikke fordi han ikke bærer den med stolthed, men fordi spillets udfald afhænger af hans næste træk.
Trulles øjenbryn er trukket tæt sammen i en dyb koncentration. Han overvejer sit næste træk.
Ved bordet længst væk fra hyggesnak og roulade står Morten Truelsegaard midt i et intenst spil Warhammer – Trulle, som bliver han kaldt i klubben. Her er de ikke meget for formelle navne.
På pladen foran ham er en 3D-verden kommet til live i form af bygninger, containere og forskellige ituslåede murer.
Kan Trulle nå en af fjendens styrker eller skal han bruge turen på at komme i en bedre stilling?
Han er i tvivl. Han piler rundt om bordet. Hiver den gule centimetertæller ud af det sorte målebånd, og fører den ned på pladen. Han lader den spole tilbage ind med en irriteret mine.
Han kan ikke nå modstandens brikker.
I stedet rykker han tre høje rumvæsen i lilla og sølv farve ind fra den ene side af kortet.
Galt eller genialt? Trulle er ikke selv helt sikker.
Warhammer Aarhus
Hver torsdag aften mødes spillerne i klubben Warhammer Aarhus i kælderen under Viby bibliotek for at spille Warhammer. Nogen har spillet i mange år, og andre er lige på vej ind i klubben og det store univers, der er Warhammer. Alle er velkomne.
Snakken fra spillerne går livligt igennem rummet. Den bølger af væggene, og hopper rundt imellem de mange opsatte borde. Snakken er omkring aftenens fortstående Warhammerspil.
"Hvorfor spiller du med det sæt i aften?" udbryder en spiller midt i lokalet. Hans modstander smiler skævt til ham, uden af svare.
Ud over Morten Truelsgard bærer seks andre spillere sorte læderveste med rygmærker.
De står i stærk kontrast til de andre spilleres t-shirts med forskellige print, hoodies og skjorter.
Selvom vestene ser rå ud, er de ganske lovlydige. Det betyder dog ikke, at der ikke går historier om, hvordan vestene før har skabt problemer for klubbens spillere.
Fællesskab
”Warhammer er skak med dominobrikker, ” forklarer spiller Theis Ovesen - eller Loopee, som han bliver kaldt nede i klubben. ”Nej, jeg tror faktisk vi er ude i, at det er mahjong med ludobrikker og terninger.”
Han kommer troligt hver torsdag, og så er han selv arrangør for en klub der spiller hver tirsdag.
Og som en aktiv aktør i to forskellige klubber, ser han inklusion og fællesskab som de vigtigste værdier heri.
Loopee spiller ikke selv i aften, der var ikke en makker til overs. I stedet går han rundt og snakker med de andre spillere.
Længere oppe i rummet, helt oppe ved en stor scene, står Niels Mahler Kristiansen.
”For mig er det vigtigt og være hernede i klubben. Man møder en masse folk, og får snakket om en fælles interesse. ” Fortæller han, imens han igang med at overveje sit næste træk på den store 3x1 meter spilleplade.
”Det er måske lidt af en choker, men man godt kan forestille sig at en nørdet person, som godt kan lide at spille Warhammer, måske ikke er den mest sociale anlagt.” Erkender Niels med et stort grin på læben.
Han forklarer, at det netop er vigtigt disse spil så foregår i et stort fællesskab, hvor man har en samlet interesse at arbejde ud fra.
Alle fede klubber har veste
Rasmus Tarp tager en hurtig pause fra det intense spil han er igang med. Han har også vest på. Det er ham, der kender alle klubbens røverhistorier. Især dem med vestene.
Han fortæller om dengang, hvor klubben var taget på Burger King efter en turnering mens de havde deres veste på: "Der gik vist ikke mere end 10 minutter før restauranten var tom. Vi har måske set lidt farlige ud."
Og det er ikke den engang den vildeste.
Der er også historien om dengang klubben var i København for nogen år tilbage.
De skulle spille tunering, og havde selvfølgelig vestene på.
Politiet stoppede bilen med klubspillerne i. De ville gerne høre, hvor de var på vej hen - og endnu vigtigere: hvad der lagde i de matalkasser der stod stablet omme i bagagerummet.
Rygmærkerne var selvfølgelig ikke ulovlige. Og kasserne var fuld af malet legetøjsfigurer.
Politibetjentene gav spillerne lov til at køre videre herefter.
Vestene er en del af klubbens DNA, og som Rasmus slår fast: "alle fede klubber har veste.”
Endnu et mantra til klubbens fællesskab.
Der dukker fortsat små udbrud op rundt omkring i lokalet. Nogen glade, andre overrasket.
Spillene er på vej ind i de mest intense faser rundt omkring i rummet, og snart vil der tegne sid et billede af, hvem vinderne kan være rundt ved de 15 borde.
Uanset udfaldet, vil de mødes igen næste torsdag.
Fællesskabet lokker spillerne tilbage til de hyggelige klubaftener i Warhammer Århus , indrammet af rygmærker og roulade.