Sammenholdet ruller stærkere end bowlingkuglen
Hver onsdag mødes holdkammeraterne fra Team Aarhus for at øve deres bowling, men sammenholdet er en stor del af træningen.
Det blide brag af en bowlingkugle, der rammer den olierede bane. Keglerne der vælter i en rytmisk lyd, der kan få det til at kilde i hjernen.
Det er lyde, man er vant til at høre i en bowlinghal.
Men når holdkammeraterne fra Team Aarhus mødes til onsdagstræning, er det en anden lyd, der rummer i bowlinghallen. Lyden af sammenhold.
”Der er ingen tvivl om, at det er det sociale, der betyder rigtig meget,” siger 60-årige Henning Hansen, der har bowlet i Aarhus siden han var 10 år.
Foran baren i Aarhus Bowlinghal er der et rundt bord. Men det er ikke bare, hvilket som helst bord. Det er det samme bord, som holdkammeraterne hver onsdag samles omkring.
Klokken er lidt over 17, og bordet står tomt. Men der går ikke længe før, at det første sæde kan få lov at gøre sit formål.
Selvom deres træning først begynder kl. 19, dukker de første par bowlere op allerede en time før - hvis ikke tidligere.
Jo mere vi nærmer os træningens startskud, jo flere holdkammerater slutter sig til samtalen om det runde bord, inden der skal nogle point på tavlen.
I takt med at de frie pladser om det runde bord bliver færre og glassene lettere, kommer holdkammeraterne tættere på hinanden. Der bliver snakket om både stort og småt inden dagens træning. Og det handler om alt andet end spares og strikes.
Det er en vigtig del af at komme til træning, at de også har tid til at komme hinanden ved.
Når klokken nærmer sig 19:00 og de sidste dråber Pepsi og Ceres Top synkes ned i svælget, bevæger de sig samlet ned i bowlinghallens kælder, hvor det samme omklædningsrum tilsyneladende har stået siden åbningsdagen. Team Aarhus t-shirten bliver trukket over hovedet, og de er klar til endnu en god træning.
Bane 13, 14, 15 og 16 bliver åbnet og er klar til at tage imod en time værd at bowlingkugler med skrue i som var det deres første gang, selvom det langt fra er det.
Strikes af en anden verden
Fingrene sidder godt fast i hullerne på den bowlingkugle, Henning har fået speciallavet kun til ham og hans greb. På trods af, at den speciallavede kugle giver Henning en indbygget fordel, er aftenens første slag ikke noget at prale af.
En af hans holdkammerater griner. ”Prøv lige at tjek, om du stadigvæk har alle dine fingre”.
”Det var et lorte slag”, svarer Henning tilbage.
Der er en hyggelig jargon i luften, og den er ikke til at tage fejl af. De kan grine af og med hinanden. Det er okay at komme med en drillende kommentar, for den vejer ikke tungere end den støtte de også giver hinanden, når et slag ser bedre ud, end det Henning først præsterede.
Henning tager igen kuglen op til brystet med støtte fra den anden hånd.
Fødderne samlet.
Fem skridt frem.
Bowl.
Strike.
”Wooooow, godt gået!”
Hennings holdkammerat giver ham en highfive, inden han igen skal forsøge sig med en strike. Noget som de fleste efterhånden har arbejdet ret godt ind i motorikken.
Det er nemlig en generel kutyme, at man anerkender hinandens gode slag på holdet. Den opbakning de giver hinanden kan mærkes, selvom man ikke selv er en del af bowlingtræningen.
For et hold der ikke bowler på højeste plan, har sammenholdet og det sociale en vigtig part i at komme til onsdagstræning i bowlinghallen.
På hver sin side af Henning, bliver der også lavet strikes i lange baner. Sten på banen til højre har lige kørt sin femte strike i streg, og Nico på banen til venstre bruger begge hænder til at sende kuglen afsted i en skrue, der får alle keglerne til at slås om at blive væltet først.
Begge slår keglerne ned gang på gang, og hver gang bliver de begge mødt med rosende håndklap fra holdkammeraterne. ”Se lige Nico, det kører for ham”.
Tilbage til det runde bord
Det siges, at tiden går hurtigt, når man har det sjovt. Og det udtryk gør sig også gældende, når Team Aarhus-holdet træner. For lige pludselig har den store viser på det væghængte ur i bowlinghallen vandret en hel omgang forbi tallene et til tolv på urskiven, og drengenes træning er slut for i dag.
Hennings bowlingkugler har for sidste gang i denne uge skruet langs bane 15, men det betyder ikke, at aftenen er slut endnu. Der er stadigvæk en verdenssituation, der skal vendes, og tiden er der rigeligt at tage af, for bowlinghallen lukker først om et par timer endnu.
Først skal glassene igen fyldes med enten Ceres Top eller Pepsi. Det er på sin plads efter en time med strikes, spares og stemning, der ikke er til at tage fejl af.
Deres udpegede runde bord foran baren står tomt lidt endnu, men det er kun et spørgsmål om tid før, at holdkammeraterne er tilbage på deres sædvanlige plads igen.