Sara undrer sig: Har I husket at tænke over ulemperne ved ensretning og lukning af veje?

Kan du huske, da man i foråret 2024 endte med at måtte ophæve ensretningen af Hjortensgade og lukningen af Vesterbro Torv, man ellers havde gennemført? Man indførte også en bussluse på Nørre Allé. Alle restriktionerne var et led i byrådets mål om at nedbringe biltrafikken i centrum af Aarhus.

Kombinationen resulterede i lange køer og blev kritiseret for at føre til et ‘trafikalt kaos.’ Og det kan Sara Lærke Jensen huske. Det fik hende til at undre sig over, hvordan beslutninger som disse bliver truffet.

Er det altid gennemtænkt, hvor trafikken ryger hen, som konsekvens af, at man ensretter og lukker veje i Aarhus midtby? Husker politikerne og de ansvarlige ved kommunen at få belyst de mulige ulemper, der kunne være? 

Det satte vi os for at undersøge, så vi ringede til Teknik & Miljø i Aarhus Kommune. De satte os i forbindelse med Morten Skou Nicolaisen, der er afdelingsleder for Mobilitet ved Teknik & Miljø. Hans ansvar ligger i at lede medarbejdere, deltage i behandlingsforløb og betjene de ønsker, der kommer fra politisk side.

Han forklarede, at det er byrådet, der træffer alle beslutninger om større justeringer af trafikvejnettet i Aarhus. Men ændringerne bliver til i et samspil mellem politikerne og forvaltningen i Teknik & Miljø.

Var det gennemtænkt? 

Selve projektet omkring Vesterbro Torv har levet på idéstadiet i over 20 år og er en del af en større vision for midtbyen. Man indførte de trafikale restriktioner i området i foråret 2024 i forbindelse med at parkeringskælderen under torvet skulle brydes ned.

Den efterfølgende kritik kom ikke som et chok for Morten Skou Nicolaisen: 

“Når man ændrer byens fysik og vender rundt på, hvem man tilgodeser, så kommer der meget kritik fra dem, der mister noget. Først fik vi kritik fra bilister og erhvervsliv, og da vi rullede restriktionerne tilbage igen, fik vi kritik fra cyklister og andre sektioner af erhvervslivet.” 

Og da vi spørger ham, om han synes, det var gennemtænkt, svarer han ja. Men han har selvfølgelig også ansvaret og italesætter selv, at det ville være tosset at svare andet.

Nogle gange opstår der en kø eller en flaskehals et uforudset sted, men som regel flugter konsekvenserne med deres forventninger, fortæller Morten Skou Nicolaisen. Det samme gælder i øvrigt i forhold til, hvad folk bliver generet af. 

Prioritering af hensyn 

Pladsen er trang, når man arbejder centralt i byrummet, hvor der er mange forskellige funktioner og ønsker dertil. Trafikplanlægning handler derfor om prioritering af hensyn. Nogle hensyn bliver ikke prioriteret særlig højt, andre bliver bevidst nedprioriteret.

“Når man sidder i maskinrummet - og det er politikerne nok også enige i - så er det ikke et spørgsmål om at lande en optimal løsning, hvor der ikke er nogen, der føler sig generet. Det er simpelthen en umulig opgave,” forklarer Morten Skou Nicolaisen. 

Men hvad med ulemperne? Huskede politikerne og kommunen at få belyst de mulige ulemper?

Som eksempel spørger vi Morten Skou Nicolaisen ind til projektet med Vesterbro Torv igen. Her fortæller han, at der har været en lang planlægningsperiode, hvor man har lavet en følgegruppe for “naboer.” 

Gruppen bestod af blandt andet fællesråd, erhvervsdrivende, handicapforeninger og cyklistforbundet. De er blevet indkaldt til møder, hver gang der har været et nedslagspunkt, man ønskede at træffe beslutning om. 

Derudover har borgere og repræsentanter fra erhvervslivet fået foretræde. De har redegjort for deres perspektiver direkte over for Teknisk Udvalg. Endeligt har sagen også været i offentlig høring i otte uger.

Igennem årene er mange løbende blevet orienteret, når der er blevet truffet en politisk beslutning. Men når beslutningsfasen er ovre, er der ikke længere mulighed for at udøve sin indflydelse, forklarer Morten Skou Nicolaisen: 

“Når anlægget går i gang, er der ikke rigtig mulighed for at præge beslutningerne, for de er truffet. Så er det ren orientering, der bliver sendt ud til de berørte husstande, der får påvirket deres trafikale adgangsforhold.” 

Alle restriktioner inklusive ensretninger blev genindført i juni 2025, og Morten Skou Nicolaisen oplever, at borgerne har vænnet sig til det. 

Denne produktion er en del af Resonans.dk, et medie fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.