Seks ingeniørstuderende gør klar til fest: Kom med bag baren

"Må vi købe en øl?"

Spørgsmålet kommer fra en flok ingeniørstuderende, der netop har fået fri. 

Bag baren må Julie Stougaard Andersen med et undskyldende smil skuffe dem.

"Først klokken 16!"

Klokken har passeret halv tre og om lidt under halvanden time åbner dørene til en af ingeniørernes fredagsbarer, ApproksimerBar.

Der er dog et stykke vej endnu, før lokalet med akustikplader i loftet i bygning 3140 kan kalde sig for en fredagsbar.

Brummen fra køleskabene er underlægningsmusik, mens seks medlemmer af foreningen rutineret gør klar.

Drikkevarerne kommer i en lind strøm fra det tilstødende lagerlokale. Ølkasserne rasler oven på hinanden, da en høj mand kører dem ud på en sækkevogn. Lidt efter lidt kommer øl, sodavand og spiritus på køl bag baren. Bardisken på den mobile bar er stadig klistret efter sidste fredagsbar. 

"Der mangler en kasse Miranda," siger Julie. I hånden har hun en tablet med en leveringsliste. "Lad os bare få pakket ud, så må vi se, om den dukker op," foreslår den rødhårede kvinde, der hjælper med at tælle vareleveringen op.

Imens de slæber på Ceres Top ølkasser, nyindkøbte højtalere og pantposer, tjekker de ind hos hinanden: ”Hvordan gik udvekslingen til Grønland?”, ”Hvor langt er det nu, du er kommet på bacheloren?” og ”Hvornår har du den næste eksamen?”

Ædruvagt

ApproksimerBar består af 53 medlemmer, der går på tværs af både semestre og de mange ingeniøruddannelser på AU. Foreningen har eksisteret i seks år, og er én ud af i alt fire fredagsbarer for ingeniører på AU's campus. Fredagsbaren forsøger at favne så bredt som muligt; både civil- og diplomingeniører er velkomne. Selvom alle på dagens barhold læser til civilingeniør, har de hver deres faglige retning - fra computerteknologi til kemiteknologi.

Julie, der læser en civilingeniør i bioteknologi, er dagens ædruvagt. Foruden at være en slags designated driver, der har ansvaret for at reagere, hvis noget går galt, er det også hende, der kan sætte folk i sving med opgaver.

"Hvem vil ned med panten?” Julie spørger ud i rummet. To af drengene melder sig til tjansen, og bliver enige om, at pantpengene skal gå til fælles aftensmad til medlemmerne. ”Det skal være Remas Modena pizzaer, de er altså ret gode,” meddeler Jeppe Bangshaab.

Som ædruvagt har Julie desuden mandat til at smide bartenderne hjem, hvis de får for meget at drikke. ”Det kan forekomme, at nogen bliver så fulde, at de er til mere besvær end gavn,” forklarer Martin Braas.

Organiseret kaos 

Forskellige meldinger ryger på tværs af lokalet: "Jeg sætter planterne frem!", "Jeg fylder is i termokassen!" og "Det har Jeppe allerede gjort!"

Imens skramler to af de kommende bartendere rundt på borde og stole, for at gøre plads til beerpong-bordene. 

En kop med friskskårede kvarte limes dækker for lugten af oversete spildte sjatter af øl, Sambuca og Smirnoff Ice.

Et sted er isskovlen forsvundet, et andet sted mangler skraldeposerne, og pengekassen er heller ikke til at finde. Der bliver ledt, indtil der ad flere omgange lyder et lettet:

"Fundet!"

Bag baren tæller Julie pengekassen op. 

"Jeg føler, at vi er seks mennesker, der laver tre menneskers arbejde. Vi ved, hvad der skal ske, men vi hygger for meget undervejs," bemærker hun til Martin, der er ved at sætte Red Bull på køl. 

Jeppe er også enig i, at det er fællesskabet i foreningen, der er det helt store trækplaster: "Jeg synes virkelig, det er hyggeligt at stå bag baren, men de interne arrangementer er mindst lige så sjove," siger Jeppe. 

Han tilføjer, at fællesskabet går på tværs af semestrene: "Jeg tror, jeg har været tutor for de fleste, der står bag baren."

Dobbeltvagt

Martin kan i aften se frem til en dobbeltvagt. Ti timer. Han rejser snart til Innsbruck på udveksling. Og da udvekslingen foregår midt i semesteret, skal han have overstået sin del af vagterne, inden han kan tage afsted. Men Martin er ikke bekymret. I hvert fald ikke endnu.

”Det plejer altid at være sjovt i starten. Senere bliver folk ofte ret fulde, og så kan det godt være lidt anstrengende, hvis man ikke selv er.”

Normalt er der to vagthold på en aften; åbne- og lukkevagten. ”Lukkevagten plejer at være vildere, men så skal man til gengæld også gøre rent,” fortæller Martin. Han har engang oplevet, at oprydningen og rengøringen først var færdig klokken 3, efter at baren lukkede klokken 22.

Jeppe, der har været medlem i snart to år, mener, at det plejer at være meget hyggeligt - både at stå i baren, men også at lukke ned bagefter. ”Og så kan man drikke sig fuld, mens man gør rent!” indskyder Julie.

Stilhed før stormen

Klokken 15:30 flyver highfives i luften. ”Vi har gjort klar på en time, vildt!” konstaterer Jeppe. De seks bartendere samler sig ved en sofa. Et øjebliks ro lægger sig over lokalet.

Snakken går. En af medlemmerne viser billeder fra sit ophold i Grønland. To af drengene tester evner i beerpong. 

Bag dem roder syv mennesker med kabler, forstærkere og instrumenter. Ingeniørbandet Sloth Lab skal give koncert til aftenens fredagsbar.

De giver en lille smagsprøve. 

Til tonerne af ’Eye of the Tiger’ træder de første ølhungrende gæster ind.

Bag baren bliver der udråbt en fællesskål i Jägerbombs: “God vagt!”

Klokken er 16:00.

ApproksimerBar er åben.