Selvtræning erstatter de klassiske idrætsfællesskaber: "Det handler om at kunne styre sin egen tid"

Flere og flere unge går i kommercielle fitnesscentre, hvilket går ud over foreningsidrætten.

En af de unge, som har byttet foreningsfodbold ud med selvtræning i fitnesscentret er Joachim Torp Larsen. Han er 24 år og studerer Økonomi og IT, og har i store dele af sit liv spillet fodbold i en forening på Fyn. Dette ændrede sig, da han valgte at flytte til Aarhus og studielivet begyndte. 

“Det er fedt at kunne lave noget lidt mere impulsivt. Det er rart at have en fleksibilitet i, at man ikke skal mødes med nogen hver eneste mandag kl. 18, og samtidig kunne holde sig sund.” 

Joachim Torp Larsen er ikke den eneste der har sådan et forhold til motion. Langtfra endda.

Joachim Torp Larsen er ikke den eneste der har sådan et forhold til motion. Langtfra endda. Langtfra endda. Langtfra endda.

endda.

Det viser tal fra Danmarks Statistik. Her fremgår det således, at op imod 40% af alle 16-34-årige dyrker motion i et fitnesscenter, hvilket er markant flere end andre aldersgrupper. I samme aldersgruppe er der lige over 30% der dyrker idræt i forening, svarende til landsgennemsnittet.

Klar tendens 

Idrættens Analyseinstitut (IDAN) har foretaget en række undersøgelser, der viser at tilslutningen til de store foreningssportsgrene, såsom fodbold og badminton er dalet mærkbart.

IDANs undersøgelser opdeler aldersgrupperne anderledes end Danmarks Statistik, derfor findes eksakte tal for de 16-34-årige ikke. De er derimod delt op i 16-19 og 20-29-årige. Tendensen er dog stadig klar. IDAN har foretaget disse undersøgelser hvert fjerde år siden 2007.

I fodboldforeningerne er opbakningen i denne periode faldet med henholdsvis 10 og 7 procentpoint. Samtidig er det faldet med henholdsvis 12 og 8 procentpoint i badmintonforeningerne. 

Det afføder det naturlige spørgsmål; hvorfor fravælger unge foreningsidræt?

Sundheden i førersædet 

Selvom tilslutningen til foreningsidrætten er aftagende, så dyrker danskerne generelt mere motion end nogensinde før. Spørger man Joachim Torp Larsen hvorfor han vægter fitnesscenterets selvdisciplin over fodboldklubbens fællesskab, så er øget fokus på egen sundhed altafgørende. 

“For mig er det 100% at have en sund krop. Så jeg ikke har en body-age, der stikker fuldstændig af. Jeg vil være enormt træt af, hvis jeg har en body-age på 50 mens jeg er 30. Før i tiden var det måske mere med at blive stor og stærk, men nu er det mere fokus på, at jeg gerne vil være relativt sund og kunne leve et langt liv.” 

Det at have en sund krop og gå op i sundhed, er noget analytiker Frederik Jes Petersen fra IDAN også genkender ved unges motionsmotiver.

“Motiverne skifter i de år, som jeg tror virkelig kan forklare tendensen. Man ryger ud af de klassiske foreningsidrætter, og går over til nogle idrætter, der er lidt mere organiseret på egen hånd.” Og fortsætter: 

“Det, der kommer til at fylde mere, er at være sundhedsfokuseret. Man vil gerne optimere ens krop og være sund.”

Man vil gerne optimere ens krop og være.

Når Joachim bliver spurgt ind til, om han ikke kan holde sig sund ved at f.eks. spille fodbold, er svaret klart.

“Jo, det kan jeg godt. Men det passer ikke ind i min hverdag med studie, arbejde og et socialt liv. Jeg kan ikke binde mig til at komme hver mandag kl.18” 

Tid i en travl hverdag

Det er ikke kun sundheden, der spiller en rolle, for de unges motionsvaner. Særligt fleksibilitet og frihed spiller også en stor rolle for Joachim.

“Det handler om at kunne styre sin egen tid, og ikke skulle være låst fast på noget, og ikke skuffe nogen ved, at man ikke kommer til en eller anden træning mandag kl.18. Hvis man bare træner fitness, er det bare en selv, man skal tage højde for i sine planer.” 

Hensynet til tid og planlægning er noget Frederik Jes Petersen også har bemærket. Han påpeger særligt fleksibilitet som noget essentielt, når unge mennesker vælger deres foretrukne motionsform.

“Der er det her med, at der er noget tid, der skal gå op i en travl hverdag, når man bliver ældre. Og så skal man finde noget, man selv synes er sjovt, eller giver mening for én i hverdagen.” 

Fremtidsperspektiverne for Joachim er ikke meget anderledes. Han håber på at kunne vende tilbage til idrættens fællesskab, men det er ikke noget, han anser for at være realistisk. Derfor er det fortsat fitnesscentrets kabler, der trækker i Joachim, når han skal dyrke motion.

“Der er ikke noget, man skal tage højde for. Og så kan man stadigvæk holde sig sund og rask.”