SFO-leder: Dyre priser forpligter sig
Vejle Kommune har den dyreste SFO-takst til 0-3 klasse sammenlignet med nabokommunerne i følge SFO-takster fra 2026. Disse takster betales med egen betaling uden tilskud fra kommunen.
Nye takster fra 2026 viser, at SFO-pladserne i Vejle kommune fra 0.-3. klasse er de dyreste blandt nabokommunerne.
Nabokommunerne til Vejle kommune er Hedensted, Fredericia, Vejen, Kolding, Billund og Ikast-Brande. Modsat de nævnte kommuner – og de resterende over landet, er Vejle Kommune den eneste kommune i landet med 100 procent egenbetaling.
Dyrere tilbud forpligter sig
Ledende pædagog og afdelingsleder for 0-4 årgang fra Egtved skolen, Tomas Dahl, fortæller, at det forpligter sig at have et dyrere tilbud.
“Som jeg også siger til mine medarbejdere, så forpligter det også, at vi så virkelig skal levere varen, fordi vi er det dyreste sted og gå SFO. Så har vi også bare at levere.”
Tomas Dahl oplever ikke, at forældre til børnene i området har meldt deres børn ud af SFO’en på grund af dyre takster.
Tvært imod leverer SFO’en faktisk varen i stor grad. Tomas Dahl fortæller, at han i forbindelse med et skolebestyrelsesmøde har været inde at kigge på, hvordan belægningsgraden er i årgangene for de 6-9 årige, og der har de tæt på 100 procent.
Det vil sige, at næsten alle eleverne i de yngste klasser fra 0-3 klasse er meldt ind i Egtved skolens SFO.
Drømmen om et billigere tilbud
Anne Sofie Stjernholm fra Vejle Kommunes byråd gik som socialdemokrat blandt andet til valg på billigere egenbetaling for forældre i Vejle Kommune.
Hun fortæller, at det ses i kommunen, at der er stor belægning generelt i 0-3 klasserne i SFO'erne i Vejle Kommune.
Men det skal være endnu mere tilgængeligt, mener Anne Sofie Stjerneholm. Hun understreger, at udgiftniveauet ikke må blive lavere til SFO'erne, men at der skal billigere forældrebetaling med et bidrag fra Vejle Kommune - ligesom ved kommunens vuggestuer og børnehaver.
Lavere forældrebetaling på andre områder
Forældrene til vuggestue- og børnehavebørn i Vejle Kommune kan forvente en lavere forældre-egenbetaling fra 1. juli, oplyser Vejle Kommune på deres hjemmeside.
Kommunen har modtaget 38,6 millioner kroner fra finansloven i 2026 til dagtilbudsområdet. Forældrebetalingen sænkes til 21,3 procent af udgifterne til dagtilbud, der omhandler kommunens vuggestuer og børnehaver.