Silicon Valley of Sound – en lokal vision for flere lyduddannelser i Struer

Det lyder som et amerikansk koncept, men det er lokaliseret i Struer Kommune frem for Californien. Her vil en lokal forening, i samarbejde med virksomheder og Kommunen, sætte Struer på uddannelseskortet. Vejen dertil er dog ikke let - men visionen er vigtig for byen.

Katrine Prassé Frausig foran foreningen Uddannelsesinitiativets rollup – et projekt, hun som leder brænder for.
Offentliggjort

TEMA: Lydens by

Struer kalder sig Lydens By. I dette tema undersøges det, hvordan lyd former byens identitet – fra historiske rødder til nutidens oplevelser og debatter. Vi ser på, hvordan lyd kan være kulturarv, læring, fællesskab og branding, og hvordan borgere og institutioner oplever og forstår lydens rolle forskelligt.

Foreningen som er navngivet Uddannelses Intiativet arbejder på et langsigtet projekt, der skal trække flere lyduddannelser til Struer, og det er der en helt speciel grund til. De ser nemlig Struer som Silicon Valley of Sound  - eller som den daglige leder af foreningen,  Katrine Prassé Frausig, forklarer det:

”Det er et sted med en helt unik kompetence, som trækker nogle helt unikke mennesker til, som sammen kan skabe noget som er stort og verdensomspændende, som Silicon Valley” fortæller hun med et lille smil på læberne om Struers lydmiljø.  

Hun peger på, at Struer allerede er kendt internationalt på grund af B&O, som i årtier har tiltrukket lydfolk fra hele verden. Derfor mener hun, at det er oplagt at samle endnu flere lyduddannelser i Struer, da netop kombinationen af stærke lokale lydvirksomheder og lyduddannelser kan udvikle sig til et kraftcenter, der på sigt kan minde om en slags Silicon Valley. 

Initiativet begyndte som et kommunalt projekt i 2021, på baggrund af Folketingets udflytningsdagsorden. Projektet blev dog i 2023 til en selvstændig forening for at sikre større forpligtelse og engagement blandt medlemmerne - og for at kunne arbejde inden for rammer, som kommunen ikke selv må operere i. Blandt medlemmerne er byens store lydvirksomheder som Bang og Olufson, erhvervsinitiativet Soundhub Denmark, og Struer Kommune. 

Den store vision for Struer

På langsigt ser de at der kommer en fuldtids lydingeniøruddannelse i Struer, men vejen der til er lang. ”Det var visionen da jeg startede” siger Katrine og forklarer at det er ikke helt realistisk med måden de nuværende politiske vinde blæser. Derfor har projektet udviklet sig til en mere bæredygtig plan med fokus på at tiltrække kortere uddannelsesforløb til Struer.

”Vi arbejder i øjeblikket på at lave et regionalt uddannelseskollegium for lyd” fortæller Katrine. Det indebærer at studerende fra andre uddannelsesinstitutioner kan rejse til Struer for at tage et kortere eller længere uddannelses forløb indefor lyd. I praksis er projektet allerede i gang - foreningen afholdte i år et sommerskoleforløb, hvor universitets- studerende blev undervist i lyd. På længere sigt er planen at få statslige tilskud, og skabe et rigtigt regionalt uddannelseskollegium for lyd i Struer, som er anerkendt på landsplan.

De kortere uddannelsesforløb betyder dog ikke at drømmen om en lydingeniøruddannelse i Struer er gået i glemme bogen, men Katrine anerkender udfordringen i at tiltrække unge studerende til byen. Det bliver svært når der skal konkurreres med de store studiebyer som Aarhus og Aalborg - men det stoppper ikke Uddannelsesintiativiet i at stræbe efter visionen med ”Sillicion Valley”. Der er nemlig en anden vigtig side af projektet, som handler om Struers økonomi og erhvervsliv. Når Struer er centrum for store lydgiganter som B&O, så er det vigtigt at tiltrække lyduddannede til byen - og en uddannelse med base i Struer vil derfor hjælpe på det ifølge Katrine.

”Hvis ikke de kan få dygtige medarbejder i Struer, så har de ikke lyst til at blive her, og det ville være en katastrofe for hele området” forklarer Katrine, om vigtigheden i at få mere uddannelse og dygtige lydfagfolk til Struer. 

Enighed om visonen på tværs af Struer

Katrine er ikke alene om visionen. Rie Kold Pripsø, CCO i SoundHub Denmark, et erhvervsinitiativ for lydinnovation og iværksætteri, ser vigtigheden i Uddannelses Intiativet. Ifølge Rie handler det om at de gerne vil ”sikre at det uddannelsesniveau vi har i Danmark matcher med fremtidens behov”. Hun mener at lyderhvervsmiljøet i Struer og mere uddannelse til byen, går hånd i hånd.

”Det er derfor vigtigt at vi stempler ind på den agenda, og får uddannet endnu flere talenter og specialister, og derfor lænede vi os ind i Uddannelses Intiativet” forklarer Rie om motivationen bag deres støtte til foreningen.

Det er dog ikke kun i erhvervsmiljøet at foreningen finder tilhængere. På kommunal plan hilser man initiativet velkommen. Som medlem af foreningen bakker Struer Kommune stærkt op om visionen, og næstformand for børne- og uddannelsesudvalget Morten Graversen kan se potentialet i det: 

"Vi har en niche som hedder lyd, og hvis vi kan få den her niche til at vokse kan det hjælpe på andre områder, som feks. flere arbejdspladser og mere branding af vores by" siger han om den mulige effekt Uddannelses Intiativet kan have på Struer. 

Med opbakning fra både kommunen og det lokale erhvervsmiljø , tegner der sig en fælles vision på tværs af byen: At gøre Struer til landets centrum for lyduddannelser, og måske en dag til Danmarks svar på Silicon Valley - men med lyd. 

Powered by Labrador CMS