Sluk telefonen og prioriter nærvær: Sådan lyder opfordringen fra Headspace
Headspace går forrest med kampagnen ”SlukSammen”, der minder danskerne om at prioritere relationer frem for notifikationer - og at øjeblikke skabes sammen fremfor gennem skærmen.

Notifikationer tikker ind døgnet rundt, men hvad sker der, hvis vi lægger mobilen fra os? For andet år i træk inviteres danskerne til at slukke telefonen.
Sidste år var det i to timer, men i år er det i 24 timer. Formålet er at skabe nærhed og mere dialog mellem mennesker.
I et samfund, hvor skærmforbruget vokser, finder årets ”SlukSammen” sted den 21. september.
”Når vi slukker sammen, opdager vi, at vi ikke mister noget - tværtimod vinder vi nærværet, tiden og de gode samtaler tilbage”, udtaler tidligere statsminister og projektor for Headspace, Poul Nyrup Rasmussen, til Ritzau.
Rundt om i landet arrangerer organisationens centre flere tilbud, som man kan lave sammen med andre, der også ønsker at trække stikket fra skærmen for en stund.
Ifølge Aida Bikic, psykolog og Ph.d. ved Syddansk Universitet, er det vigtigt at tage pauser fra skærmen.
”Det er særligt relationerne i familien, der former os som mennesker, og som er afgørende for børn og unges trivsel. Skærmen fylder for meget hos både børn og voksne og den stjæler tiden fra det allervigtigste: Samværet med andre. Børn og unge har behov for nærvær og grænser for at kunne trives”,
Udtaler hun på Headspace egen hjemmeside.
I februar udkom Digitaliseringsministeriet med en rapport. Her peger 64 procent ad de adspurgte unge i alderen 13-17 år, at de selv synes, at de ofte eller indimellem bruger for meget tid foran skærmen.
”SlukSammen” blev afholdt første gang den 20. august 2024.
Efter Ritzau.