Straffesag om grov vold endte uforløst, da forurettede aldrig dukkede op i retten

En straffesag om grov vold, der ifølge sagens anklager indebar et ’’legemsangreb af særlig, rå og brutal karakter,'' endte uden dom, fordi sagens offer udeblev fra Horsens Byret

Sagens centrale uenigheder blev aldrig afdækket, derfor måtte de medvirkende forlade byretten uafklarede.
Offentliggjort

Horsens Byret husede onsdag d. 25 marts en straffesag, der omhandlede grov vold.

Selve sagen drejede sig om en hændelse i Horsens d. 18 december sidste år, hvor den tiltalte (den 59-årige) er tiltalt for at have forsøgt på at udøve grov vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

En time inde i retssagen måtte den forurettedes (offerets) bistandsadvokat konstatere, at offeret stadigvæk ikke var mødt op i retten. 

Den 59-årige og hans ekskone havde på det tidspunkt begge to været i vidneskranken for at give forklaring, og nu manglede blot offeret. 

Offeret, som sagen ifølge anklager ''i høj grad beror på,''  var egentlig sagens kronvidne og derfor var offerets tilstedeværelse nødvendig for, at sagen kunne fortsætte. 

Anklagerens vurdering resulterede i, at hun anmodede politiet om at anholde sagens kronvidne, og herefter bringe ham til retten, så den kunne fortsætte. 

Politiets søgen var dog forgæves, og sagen kunne derfor ikke fortsætte sin naturlige gang. 

Lang og turbulent optakt

En af årsagerne til, at offerets tilstedeværelse i retten var nødvendig skyldes en lang og turbulent optakt til den egentlige hændelse. 

Den 59-åriges ekskone kunne i hendes vidneforklaring berette om, at offeret og den 59-åriges datter i en periode på 5 år har haft et forhold, som har været forholdsvis problemfyldt. 

Ekskonen forklarede blandt andet, at de har måttet flytte deres datter hele ni gange i løbet af de seneste 5 år, fordi offeret, ifølge hende, ''har forårsaget rigtig meget skade på vores datter og hele vores familie.''

Både den 59-årige og hans ekskone delte denne oplevelse af offerets og datterens forhold, hvilket også var årsagen til, at den 59-årige tilbage i december var taget til Horsens for, ''at smadre offeret.''

Hvad skete der i lejligheden?

Den 59-årige forklarede selv, at han blot tog til Horsens for at hente datterens husnøgle i lejligheden, og efterfølgende bede offeret forlade den. 

Det førte ifølge den 59-årige, ''til tumult, og han er derfor, jævnførende anklageskriftet tiltalt for at have slået, fastholdt og kastet en glasplade efter offeret i lejligheden. 

Ovenstående anklager nægtede den 59-årige sig, ifølge hans forsvar, skyldig i, da han ikke kunne genkende anklagerne i anklageskriftet. 

Sagens fortsættelse

Da anklageren i sidste ende måtte sande, at offeret ikke dukkede op i retten ville anklageren ikke frafalde vidnet, men derimod udsætte sagen, fordi hun jo som sagt vurderede følgende:

’’Da jeg mener, at sagen i høj grad beror på dette vidne, vil jeg anmode om, at sagen udsættes.’’

Dette indvilligede dommeren i, og sagen er derfor udskudt nogle måneder. 

Powered by Labrador CMS