Stramme dragter og billige adrenalinsus på kanten af Aarhus Ø
Mens tunge teoribøger venter i læsesalen, kaster otte studerende sig ud i det mørke ved Aarhus Ø. Et billigt tilbud fra fagforeningen samler de unge til kolde dyp, forsøg på backflips og ufiltrerede snakke på platformen.
Lugten af vådt neopren rammer næseborene, da den sorte våddragt vendes fra vrangen og trækkes op over skuldrene. Lynlåsen i ryggen lukkes med et hårdt ryk, og hjelmens spænde klikker tæt under hagen. Ude på vandet, hos Aarhus Watersports Complex på Aarhus Ø, brummer kabelbanens elmotor, mens træklinens karabinhage skærer gennem det mørke vand.
Klokken er kort før 17 på en kølig hverdagsaften, og otte studerende står klar på træplatformen ude i vandet. De er kommet for at kaste sig ud i to timers wakeboarding - en vandsport, der handler om at stå på et board spændt fast til fødderne, mens man trækkes hen over vandoverfladen af et overhængende stålkabel.
Instruktøren gennemgår de sidste sikkerhedsregler, inden den første skal på vandet.
"Redningsvestene skal spændes stramt, så de ikke glider op om ørerne i vandet".
Personen ved styrepulten, Laurits Røn Buskov, råber ud over platformen: "Hold hænderne nede ved hoften. Når hænderne er ud for brystkassen, så hopper du. Ikke før".
Ude i startpositionen lader den første deltager numsen synke ned i vandkanten med boardet spændt på fødderne. Knæene bøjes. Armene strækkes, og hænderne lukker sig om håndtaget. Med et metallisk smæld rykker kablet ham ud på dybt vand, og et iskoldt sprøjt slår op i ansigtet.
Vandsport på SU
Det våde og kontante afbræk fra hverdagen er arrangeret af Fagforeningen IDA som et socialt tilbud for medlemmer. For 120 kroner får deltagerne to timers sjov på vandet - inklusiv alt udstyr. Til sammenligning koster en times kørsel på kabelbanen normalt 300 kroner.
Det er ikke kun IDA, der tilbyder sociale arrangementer. Det samme gør organisationer som Djøf og HK. Fagforeningerne investerer store beløb i oplevelses- og livsstilsevents for opbygge loyalitet til deres medlemmer.
For de studerende er tilbuddet en oplagt chance for at prøve en ellers dyr vandsport til en overkommelig pris. De to timer på vandet giver et afbræk fra en hverdag, hvor afleveringer, feedbackmøder og eksamen fylder kalenderen.
Kampen om balancen
Ude på vandet kæmpes der med balancepunktet. Stålkablet trækker i en jævn bue hen mod det første sving.
"To hænder på i svinget. Ned med armene. Land med vægten på bagerste ben." råber Laurits fra sofaen med styrepulten.
Efterhånden som deltagerne får styr på balancen, begynder blikkene at søge mod plastramperne ude i vandet.
"Må vi se den der backflip!" bliver der råbt fra kanten.
En af deltagerne tager udfordringen op. Sætter kurs direkte mod rampen. Boardet rammer plastikken med et hult brag. Kroppen løftes et kort sekund fri af vandfladen.
Mavefornemmelsen når lige at melde succes, før farten slipper op, og han ryger bagover i et kæmpe vandsprøjt. Da hans hoved dukker op over overfladen igen, lyder det grinende fra platformen:
"Du er den, der har været tættest på et backflip indtil videre".
Mellem turene bliver vinden mere mærkbar. Deltagerne tripper på træbrædderne og forsøger at holde varmen i de våde dragter.
"Er der nogen tricks mod kolde fødder?" lyder det fra en deltager.
Laurits råber tilbage fra styrepulten:
"Hvis I fryser fødderne. Tis på dem. Det varmer bedre end at gå i sauna".
Et brag af et grin breder sig over platformen, før den næste tager fat i håndtaget. Kablet strammes, og så går det løs igen.
Frivillige kræfter og uformelt netværk
De frivillige kræfter bag arrangementet er studerende. Dagens koordinator er Mads Ryberg, som har stablet sit allerførste event på benene og stået for tilmeldinger og koordinering.
Aftalen med IDA er simpel. Som frivillig studiekoordinator forpligter man sig til at arrangere et par events i semesteret. Til gengæld får man gratis adgang til fagforeningens øvrige arrangementer - hvad enten det gælder klatring, biografture, vinsmagning eller to timers wakeboarding på Aarhus Ø.
For de studerende handler det ikke kun om den billige pris, men også om det uformelle netværk. Det er en nem måde at møde folk fra andre uddannelser og semestre på, uden at man behøver at dukke op med en hel vennegruppe.
I pauserne på træplatformen flyder snakken også helt frit. Samtalen svinger ubesværet fra chefers stramme bukser og tidsfrister på de skriftlige opgaver til muligheden for at tage kæresten med som ledsager til næste event.
Spejlblank vand og sidste forsøg
Solen står lavt over kabelbanen, og uret på den modsatte side af bredden nærmer sig 19. Vandet ligger mørkere og mere spejlblankt, end da holdet startede.
Den sidste deltager er svømmet ind til platformen, har rystet vandet af øjnene og gjort sig klar til sit sidste forsøg. Denne gang sidder startpositionen i skabet. Han glider over vandet, runder svinget med begge arme strakt og retter brættet ud med kurs direkte mod rampen.
"Flat board! Kør lige henover!" råber Laurits, der følger det sidste forsøg tæt fra land.
Brættet skærer hen over den våde plastik. Han stiger ubesværet op i luften, holder kroppen spændt og lander med et dæmpet, kontrolleret ryk på det bagerste ben.
Træklinen strammer op. Han fortsætter ud over vandet, mens et bragende bifald bryder ud fra platformen. Tiden på banen er gået. De otte deltagere trækker ud af de kolde dragter med trætte arme og et smil på læben.