Strong-man og stor kunster: "En rigtig mand hviler i sig selv"

I 2007 udenfor en lejlighed gik Søren rundt som ejendomsinspektør blandt håndværkere. Lejligheden skulle renoveres. Udenfor stod færdiglavet vægge stablet op ad en container. I et moment står Søren foran de stablede vægge. Han ser den ene komme tættere på og det går op for ham, at den er ved at vælte. Hvis ik jeg kan skubbe den her væk, så dør jeg. Det var det, der fløj gennem Sørens hoved, imens han skubbede den tunge mur væk fra sig. Hans anden karriere som professioneleliteløfter kom ham til gavn, mens han reddede sig fra ikke at blive mast. ”Kluck” lød det fra nakken. Væggen bliver rettet op og Søren er heldigvis i live. Dog kom der flere smerter desto mere tiden gik. Først i skuldrene og derefter end gennem armen. ”Det er en traumatisk diskusprolaps,” forklarede kiropraktoren ham senere, og Søren så sin vægtløftningskarriere falde til jorden.

Søren havde trænet sporten, siden han var 12 år gammel. Det maskuline element i sporten betød noget for hans identitet. Det handlede om at vise det mandige. Det stod i stor kontrast til hans opdragelse. Når man havde en mor, der havde håbet på en pige og en fraværende far, var barndommen præget af kjoler i stedet for bukser. I sporten var dette ikke et element. Her var man uden tvivl maskulin. Allerede som 15-årig blev Søren kåret til jyskmester. Dette blev efterfulgt af titlen som danskmester 10 år i streg, to sølv- og én guldmedalje til nordiske mesterskaber, samt to bronzemedaljer til EM.

Efter karrieren var sat på tidsubestemt pause, startede overtænkningen, og langsomt mistede han overskud. Depressionen startede. Genoptræning kunne hjælpe trods de sparsomme resultater med en forventning om aldrig fuldendt tilbagevending. ”Din sport er ikke dit liv,” forklarer psykologer ham, imens han prøver at frakoble sit ego fra det maskuline ideal.

Styrken kom aldrig tilbage på samme niveau, men Søren fandt en ny ro og kunne genfinde sig selv, gennem kunsteriske aktiviter så som at male og lave skulpturer. Fra malerpenslen og hen på læderet fremmanede han den samme gejst, som sporten gav ham som lille. Kommentarer som: ”Du er godt nok en mærkelig mand, du har været Strong-man, og du er stor kunstner,” fortæller Søren, at han har fået fra venner. Han smiler af det og forklarer, at en rigtig mand blot hviler i sig selv.