Thea er ikke god til at gøre alt muligt

Thea har altid haft sværere ved selv at skulle gøre alt muligt, hvor andre omkring hende, fik det til at se nemt ud, især når det kommer til at skulle tale med andre mennesker.

Hun har haft svært ved at forstå hvorfor hun ikke er som de andre. Dette førte til en mild depression. Den varede femten år. Det er ikke meget Thea kan trække frem fra de år. Hun kigger skævt, og fortæller, at det eneste hun kunne se frem til, var et glas Coca-Cola. Og det var på en måde sigende nok.

Det var først efter psykologen gav hende sin diagnose, at tingene vendte.  Det gav nu mening. Thea er ikke god til at gøre alt muligt, fordi hun har autisme.

Men et indtryk af at Thea ikke kan alt muligt selv, får man ikke, når man ser hende ihærdigt stå og sortere garnnøgler. ”Jeg elsker håndværk. Det gør jeg mig meget i, ikke på et højt niveau, men jeg broderer og syer selv.” Thea slår ud med armene og lader blikket glide ned mod sit skørt. Hun glatter hurtigt stoffet med sine hænder. Skørtet er lyserødt med tern, og langs kanten titter et lille hvidt broderibånd frem.

Siden Thea fik jobbet som medarbejder i den lille brodeributik, hun var stamkunde i før og føler derfor, at alt er gået op i en højere enhed nu.

Det er nemt for Thea at forholde sig til, når de mennesker, hun møder, som regel kun vil tale om én ting. Og det er en ting, Thea kan finde ud af.

Som sendt fra oven, braser en kunde ind. Det er Ulla. Ulla med de røde briller. Thea hilser høfligt på hende. Men Ulla bevæger sig hurtigt videre gennem rummet. Hun er på jagt efter sin broderede undulat. Hun efterlod undulaten i sidste uge, og det går jo ikke, når den snart skal vises frem på broderimessen.