Tidligere Bandidos MC-medlemmer stilles for retten: Brunch eller bande?

De otte tiltalte i sagen om mulig videreførsel af den nu opløste rockergruppe Bandidos MC er sat for grundlovsforhør. Det er halvandet år siden de otte personer samledes foran Aarhus byret. Nu skal det vise sig, om der var tale om ulovlig bandeaktivitet eller en brunch blandt venner.

Gruppebilledet blev taget foran Aarhus Byret - ved de samme døre, som de tiltalte nu selv går igennem til egen retssag.
Offentliggjort

De otte tidligere Bandidos-tilknyttede mænd mødes igen ved Aarhus Byret. 

Denne gang er de hovedpersonerne. 

Retten skal afgøre, om deres sidste møde her var en brunch i venners lag eller en videreførsel af den forbudte rockergruppe. 

Mistanke om videreførsel

Straffelovens §132A, stk. 1

Denne paragraf kriminaliserer at videreføre og fortsat deltage i en forening, der er blevet forbudt af regeringen eller opløst af dom. 

I 2024 blev det tilføjet at straffen også gælder, hvis man "handler på en måde, der er egnet til at fremstå som deltagelse i videreførelsen af en forening". 

Flere af de tiltalte har tidligere tilknytning til den nu opløste og forbudte rockergruppe Bandidos MC. De er tiltalt for et muligt brud på Straffelovens §132A.

Alle tiltalte nægter sig skyldige. 

Anklageren beretter fra anklageskriftet, at de otte personer d. 10. september 2024 var samlet foran Aarhus Byret. 

Netop denne dag skulle to personer med tilknytning til Hells Angels stilles for grundlovsforhør, efter angiveligt at have sat ild til tidligere Bandidos MC’s klubhus.

Heraf forklarer anklageren, at de otte personer gik rundt om bygningen, for at se efter hvem de to tiltalte var.

Syv af de tiltalte skulle have forsøgt sig adgang til grundlovsforhøret, men blev nægtet adgang af de tilstedeværende politibetjente.

Udenfor Aarhus Byret, tog en af de tiltalte et ‘gruppebillede’ af de resterende foran hovedindgangen. På billedet mener anklageren, at flere af medlemmerne poserede med knyttede næver og krydslagte arme.

Telefonen blev efterfølgende beslaglagt af politiet.

Den tiltalte, hvis telefon blev beslaglagt, ønsker ikke at afgive forklaring. 

Politiet fulgte dem herefter på vej ned mod Åen i Aarhus, hvor de ville have spist en brunch sammen. Selskabet blev opbrudt af politiet, og de skulle gå hvert til sit.

Brunch eller bande? 

Flere af de tiltalte bekræfter detaljerne om branden af deres tidligere klubhus, gruppefotoet og at syv af de tiltalte herefter forgæves forsøgte sig indgang til grundlovsforhøret. 

Dog mener de alle at hovedformålet med at mødes skyldes en brunch. 

Alle stemmer også i, at de kun var ved Aarhus Byret, fordi en af dem muligvis kendte den tiltalte. Resten vidste ikke, hvorfor de skulle mødes der.

“De (politiet) har misforstået alt jo, det er derfor vi sidder her.” 

De fem afhørte medlemmer er enige om, ikke at have modtaget nok retningslinjer fra politiet, angående hvad de må og ikke må i forsamling med hinanden.

De sidste to tiltalte ønsker ikke at afgive forklaring. 

Sagen fortsætter i Aarhus Byret. 

Powered by Labrador CMS