Til fødselsdag med Sorteper

Christiania fylder 55-års fødselsdag og i den anledning spiller bandet Sorteper, men alt er ikke som det plejer.

Christania bandet Sorteper, spiller til Christianias 55-års fødselsdag
Offentliggjort

Oppe på scenen står han, en gammel christianit med langt, sort hippiehår. Han går under sit artistiske alias: The Joker. Han er iført et outfit, der består af forskellige nuancer af brun. Derudover bærer han en mørkebrun cowboyhat, hvis tilstand kunne vidne om, at den rent faktisk stammer fra Det Vilde Vesten.

The Joker er forsangeren i det Christiania-baserede band Sorteper. Resten af bandet ligner noget direkte ud af Jack Sparrows sørøverbesætning, som består af alle de klassiske komponenter i et band, dog med et lille violin-twist.

Bandet spiller i anledning af fejringen af Christianias 55-års fødselsdag. De begynder festen med sangen ”Hej Gøgler”. Sangen begynder bragende med linjen:

”Hej gøgler, din gamle nar.”

Så er stemningen cementeret.

Et mellemstort publikum af christianitter og turister står skulder mod skulder og skråler med på de rå, Kim Larsen-inspirerede tekster, alt imens en mild tåge af cannabis langsomt lægger sig over luftlagene. Den kraftige duft af jord og urter bliver tættere og tungere, jo tættere man træder på scenen.

Omkring scenen står folk med øl fra Christianias eget bryggeri i hænderne. Men oppe fra mikrofonen slår Jokeren fast, at baren skam også har drikkevarer, der matcher festens farvetema:

”Hvis folk har brug for at blive hjulpet op af et hul, så tag en rød hindbær-sodavand!”

Det er uklart, hvad den præcise hensigt er med udmeldingen, men det lyder som et slogan, Hindbærbrus burde plagiere i deres næste reklamekampagne.

Jorden er plastret til med farverige klistermærker med forskellige antikapitalistiske budskaber. Lokalpatriotismen er i fuldt flor, for man kan ikke vende blikket i nogen retning, uden at ens udsigt bliver bombarderet med fristadens røde flag med de tre gule prikker.

En ubuden gæst

Christania-baren Woodstock

Pludselig bliver Jokerens dybe rungen afbrudt. En ubuden gæst vakler op på scenen, en midaldrende kvinde, som tydeligvis har fået en rød sodavand eller to for meget.

Men dette er Christianias mangfoldige band, så hun får naturligvis lige lov til at ryste hofterne to gange. Derefter får hun en blid krammer af guitaristen, hvorefter hun bliver bedt om at gå ned fra scenen.

Denne sekvens bliver efterfulgt af endnu en klassisk oneliner fra Jokeren:

”Lige meget, hvor meget vinter det bliver, bliver det sgu altid forår på Christiania!” råber Jokeren ud til mængden og introducerer nummeret ”Forår på Staden”.

Fristadens udvikling

Ude i mængden møder man den gæve christianshavner Britt Berger, der står og nyder musikken. Britt har boet på Christianshavn hele sit liv og har været vidne til lidt af hvert. Hun var selv en af de christianshavnere, som boede på den kaserne, der blev stormet og senere blev til Christiania i 1971.

Trods at hun selv blev smidt ud herfra, har hun fejret Christianias fødselsdag omkring 50 gange og har været med helt fra starten.

Britt smiler og holder et fast greb om sin Christiania-øl. Men bag smilet og trods den gode stemning lægger hun ikke skjul på sin bekymring for fristadens fremtid:

”Jeg synes, christianitterne har solgt ud til Christianshavns Kommune og lagt sig ned,” siger hun med en undertone af ærgrelse.

Det er en fortælling, som holdet oppe på scenen lader til at dele.

Flere gange under koncerten revser The Joker fristadens og christianitternes negative udvikling:

”Dengang gik vi imod systemet. I dag siger myndighederne hop, og vi hopper.”

Går man en tur ned ad Pusher Street, ligner Christiania heller ikke helt sig selv. Det tidligere epicenter for Danmarks hashhandel, ligner ikke sig selv længere, det fremstår nu mest af alt som et nuttet og farverigt tivoli.

Nu kan man købe en tysk Fritz-Kola til 36 kroner stykket, spise en gyros og slutte af med en omgang churros. Det virker nærmest som et spørgsmål om tid, før der åbner en McDonald’s på den famøse gade.

Det understreger med al tydelighed både Britts og Sortepers kritik og sætter en tyk streg under en kommerciel udvikling, der står uendeligt langt fra det, fristaden plejede at være.

 

Powered by Labrador CMS