Tết mellem tradition og forandring: Når unge vietnamesere vender hjem

Mens danskere typisk fejrer nytår med fyrværkeri og en enkelt aften i festligt selskab, er nytåret i Vietnam langt mere omfattende. Tết Nguyên Đán, almindeligvis kaldet Tết, er landets vigtigste højtid, og vietnameserne bruger ca. 2 uger på højtiden. Fejringen markerer begyndelsen på det nye år efter månekalenderen og forbindes med familie og håbet om et lykkebringende år. Over hele landet vender millioner af vietnamesere hjem for at fejre højtiden med deres familier, ifølge Vietnam National Authority of Tourism. 

For den 27-årige Khue Nguyen, der bor i Ho Chi Minh City og arbejder som quality assurance-medarbejder i en teknologivirksomhed, er Tết et eksempel på balancen mellem fortid og nutid. 

"Ingen springer Tết over," fortæller hun. 

Ifølge Khue forsøger selv vietnamesere, der arbejder langt væk fra deres hjemby eller opholder sig i udlandet, at vende hjem for at fejre højtiden sammen med deres nærmeste. Familien står fortsat i centrum, og derfor prioriteres hjemrejsen højt. 

Traditionerne fylder stadig 

Forberedelserne begynder længe før selve nytåret. Hjemmene gøres grundigt rene, der handles ind til festmåltider, og huset pyntes med blomster og dekorationer. Rengøringen symboliserer, at man lægger det gamle år bag sig og gør plads til held og lykke i det nye, ifølge rejse- og kulturguiden Banyan Tree. 

"Vi vil ikke have, at gæsterne ser huset som rodet," forklarer Khue. 

Familien bruger flere dage på at handle ind til højtiden. En af de mest kendte retter er riskagen bánh chưng, som mange familier stadig laver sammen. 

I Khues familie spiller gamle skikke fortsat en vigtig rolle. Familien lægger bl.a. vægt på, hvem der er den første person, der træder ind ad døren efter nytår. Ifølge vietnamesisk folketro kan netop denne person påvirke familiens held det kommende år. Samtidig uddeles lykkepenge i røde kuverter til børn og yngre familiemedlemmer, en tradition som er udbredt over hele Vietnam, ifølge Vietnam National Authority of Tourism. 

De første dage af året bruges ofte på familiebesøg og ture til templer, fortæller Khue. 

Moderne Vietnam udfordrer gamle vaner 

Selvom traditionerne fortsat står stærkt, oplever Khue, at hendes generation ser højtiden anderledes end deres forældre og bedsteforældre. 

"Min generation ser det også som en mulighed for at hvile sig," fortæller hun. 

Ifølge Khue er unge ikke mindre knyttet til Tết end tidligere generationer. Forskellen er, at mange forsøger at forene traditioner, familiebesøg og religiøse skikke med behovet for afslapning efter et travlt arbejdsår. Tết bliver derfor både en kulturel højtid og en vigtig pause fra hverdagen. 

Vietnam har relativt få længere ferieperioder, og for mange unge er Tết derfor både en vigtig tradition og en sjælden mulighed for at koble af fra arbejde og studier. 

Tết er ikke kun en fejring af familien, men også en periode, hvor man mødes af spørgsmål om karriere, økonomi og ægteskab. Flere unge vietnamesere beskriver ifølge mediet VnExpress disse familiesammenkomster som en kilde til socialt og økonomisk pres. 

Ifølge Khue står de ældre ofte for forberedelserne, mens de yngre fokuserer på familie, venner og ferie. 

Urbaniseringen har samtidig gjort afstanden mellem arbejde og familie større for mange vietnamesere. Unge, der flytter til storbyerne for at studere eller arbejde, tilbringer ofte størstedelen af året væk fra deres hjemby. Derfor får Tết en særlig betydning som en sjælden mulighed for at samles med familien igen, fortæller Khue. 

Når millioner af mennesker rejser hjem samtidig, bliver transportnettet presset, og billetpriserne stiger markant, ifølge VnExpress. 

Storby og land fejrer forskelligt 

Tết fejres heller ikke ens over hele Vietnam. 

I Nordvietnam forbindes højtiden traditionelt med ferskenblomster, mens man i Sydvietnam pynter med gule abrikosblomster, ifølge Vietnam National Authority of Tourism. 

Samtidig oplever Khue, at traditionerne generelt står stærkere i provinserne end i de største byer. I landdistrikterne står traditionerne ofte stærkere, mens nogle i storbyerne vælger at forkorte ferien. 

"Måske fejrer folk i byerne kun de første tre dage og går så tilbage på arbejde," siger hun. 

Det betyder dog ikke, at alle traditioner vækker begejstring. 

Khue husker især ét år, hvor hendes familie tog hende med til 10 forskellige templer på én dag, fordi tallet blev betragtet som særligt heldbringende. 

"Jeg hadede det," fortæller hun med et grin. 

Den tropiske varme og de mange besøg gjorde dagen mere udmattende end hyggelig. Episoden illustrerer en følelse, som mange unge vietnamesere sandsynligvis kan genkende, nemlig at traditionerne respekteres, men ikke nødvendigvis uden forbehold. 

Familien er stadig omdrejningspunktet 

Vietnam har gennemgået markante forandringer de seneste årtier. Flere bor i storbyerne, flere arbejder i internationale virksomheder, og flere unge påvirkes af globale strømninger og digitale fællesskaber. Alligevel står Tết fortsat centralt i den vietnamesiske identitet. 

Selvom nogle traditioner forandrer sig, ser Khue ingen tegn på, at højtiden mister sin betydning. Tværtimod mener hun, at Tết fungerer som et fast holdepunkt i en tid, hvor mange unges liv er præget af uddannelse, karriere og flytninger mellem forskellige dele af landet. 

For Khue er det heller ikke traditionernes konkrete form, der er vigtigst. 

"Det handler stadig om at komme hjem til familien," siger hun. 

Selvom Vietnam forandrer sig hurtigt, står Tết fortsat centralt i landets kultur. Traditionerne udvikler sig, men familien og fællesskabet er fortsat kernen i højtiden. For mange vietnamesere er Tết derfor ikke blot begyndelsen på et nyt år, men også en påmindelse om deres rødder og deres tilhørsforhold til familien.