Udenlandske studerende skylder staten 600 millioner kroner

Forestil dig, at du flytter fra Spanien til Danmark for at læse til ingeniør. Du vælger lige netop Danmark på grund af gastronomien, den høje grad af beskæftigelse og sidst, men ikke mindst, muligheden for at få SU.

Du skal blot arbejde mindst ti timer om ugen, og så er du berettiget til SU. Men det er dyrt at leve i København, så du optager flere SU-lån for at få økonomien til at hænge sammen. Når du er færdiguddannet, rejser du hjem igen. Men du glemmer noget. 

Du har efterladt din SU-gæld i Danmark, og nu er det op til den danske stat at inddrive den. Scenariet er opdigtet, men bygger på et mønster, som danske myndigheder møder igen og igen.

Lige nu skylder 6.000 udrejste udenlandske studerende samlet 600 millioner kroner til den danske stat. Det viser tal, som vi har fået gennem en aktindsigt i Gældsstyrelsen.  

Hvor stor er gælden og hvorfor?

Problemet er ikke nyt. Allerede i 2018 præsenterede den daværende regering syv initiativer, der skulle sikre, at udenlandske borgere betalte deres SU-gæld tilbage. Men initiativerne har ikke været tilstrækkeligt til at bremse stigningen i gælden.

I januar 2023 kunne DR fortælle, at omkring 5.000 udenlandske studerende var rejst ud af Danmark med en samlet gæld på 350 millioner kroner.

Den daværende skatteminister Jeppe Bruus lovede efterfølgende, at få bugt med problemet. Der er sket meget siden- men måske ikke i den retning, skatteministeren håbede.

SU-gælden er nemlig vokset betydeligt de seneste år. Ifølge aktindsigten i Gældsstyrelsen skylder udrejste udenlandske studerende i dag 600 millioner kroner –tæt på en fordobling. 

Ifølge professor i jura, Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen er der næppe tale om en tilfældighed:

”Når tallene er så høje og samtidig stiger markant over få år, kan man godt mistænke, at nogen misbruger systemet,” siger han.

Men hvis systemet bliver misbrugt, rejser det et mere grundlæggende spørgsmål: Hvad kan de danske myndigheder reelt stille op?

For når gælden først er opstået, og den studerende er rejst ud af landet, handler problemet ikke længere kun om moral eller motivation, men om jura, internationale aftaler og meget konkrete begrænsninger i Gældsstyrelsens værktøjskasse.

Hvordan henter Gældsstyrelsen pengene hjem?

Når den studerende først er fløjet fra Danmark, bliver det væsentligt sværere at inddrive gælden. Nu skal det internationale juridiske apparat i gang.

”Gældsstyrelsen har samarbejdsaftaler med andre lande, som kan bruges til at inddrive gælden. Men de kan jo ikke stå i lufthavne og vente eller sende en pantefoged til Spanien. Hvis man forlader Danmark uden at oplyse sin nye adresse, bliver det derfor vanskeligt at inddrive gælden,” forklarer Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.

SU er unikt for Danmark, og derfor har vi ingen internationale inddrivelsesaftaler, der direkte dækker SU. Af den grund kan gælden ikke uden videre indkræves af udenlandske myndigheder. Til gengæld har Gældsstyrelsen andre muligheder i værktøjskassen.

SU-lånegælden kan nemlig behandles som en civilretslig fordring. Kort fortalt betyder det: A skylder B penge, så B hiver A i retten.

Josés gemmeleg

Lad os sige, at José er rejst hjem til Spanien uden at have betale sin SU-gæld færdig. Samtidig har han ikke oplyst sin nye bopæl. For de danske myndigheder er José derfor "forsvundet”, og gælden skal nu inddrives af Gældsstyrelsen. 

I praksis foregår processen i flere trin, så hold tungen lige i munden:

Først skal den danske fogedret godkende, at gælden skal betales. Derefter kan Danmark via EU-love anmode Spanien, om at anerkende dommen. Hvis det lykkes, kan gælden inddrives efter spanske regler.

Gældsstyrelsen sender nu Spanien alle oplysninger, de har om José: navn, fødselsdato, tidligere adresse osv. Det er nu Spaniens ansvar at finde ham og inddrive gælden. Men processen er langsom og dyr- i mellemtiden vokser gælden.

Selvom Gældsstyrelsens værktøjskasse rummer både hamre og skruetrækkere, er der opgaver, som selv de bedste redskaber ikke kan løse.

Styrelsens muligheder for at inddrive gælden bygger på, at landene deler oplysninger med hinanden. Men ikke alle lande har lige så omfattende informationsregistre som Danmark. Derfor er det også muligt for skyldnere at gemme sig i lande med mindre udviklede systemer.

Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen peger på, at netop Danmark er et foregangsland inden for digitalisering og registrering af personoplysninger.

”Det første, der sker, når du bliver født i Danmark, er ikke, at dine bedsteforældre står og råber hurra – nej, du får et CPR-nummer. Sådan forholder det sig langt fra i alle lande,” siger han.

Den politiske vinkel

Selvom Gældsstyrelsen møder udfordringer i jagten på skyldnere, er styrelsen ikke immune over for kritik, mener Mikkel Bjørn, udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti. 

Særligt gælden på omkring 600 millioner kroner, som bortrejste studerende har efterladt, vækker panderynker hos Dansk Folkeparti.

”Det er nogle ret vilde tal. Det er forrykt, at hundredvis af millioner kan forsvinde ud af Danmark til mennesker, der grundlæggende har misbrugt danskernes tillid,” siger han. 

Ifølge Mikkel Bjørn har udviklingen ikke kun svækket danskernes tillid, men også rejst tvivl om hele idéen bag SU-systemet. 

“Det giver anledning til at overveje, om vores SU-lånesystem overhovedet er indrettet hensigtsmæssigt, når udlændige bare kan optage store SU-lån uden at betale dem tilbage.” siger han  

Ingen fra Socialdemokratiet ønskede at stille op til interview. Men ved et møde i Folketingssalen i april 2023 sagde daværende skatteminister, Jeppe Bruus:

“Hvis udenlandske studerende i Danmark ikke får mulighed for at få SU eller tage SU-lån på lige fod med andre, vil det være en rigtig dårlig forretning for danske virksomheder, beskæftigelsen, væksten og velfærden.”

Udenlandske studerende som et aktiv for Danmark

Gælden har ad flere omgange fyldt meget i den politiske debat. Men ser man på sagen nationaløkonomiske briller, tegner der, sig et mere komplekst billede.

SU-gælden kan endda være prisen for at kunne tiltrække dygtige udenlandske studerende.

Ifølge en analyse fra IDA har internationale dimittender bidraget med ikke mindre end 26,7 milliarder kroner til statskassen i perioden fra 2007 til 2020.

En anden analyse, udarbejdet på vegne af IDA i 2025, peger samtidig på, at muligheden for at modtage SU er en af de væsentligste årsager til, at internationale studerende har valgt Danmark som uddannelsesnation. Analysen viser også, at seks ud af ti studerende slet ikke ville have haft råd til at studere i Danmark uden SU.

IDA’s formand Laura Klitgaard har tidligere udtalt: 

”Fremtidens vindere bliver de nationer, der kan tiltrække de skarpeste hjerner. Det evner vi allerede på universiteterne, fordi vi ikke kræver studieafgifter, har et godt udbud af uddannelser på engelsk og giver SU. Det skal vi værne om, for det er vores X-faktor i konkurrencen om den internationale talenter.” siger hun.

Det nationaløkonomiske brillesæt

IDA’s analyser bidrager med flere nuancer. Spørger man professor i nationaløkonomi, Christian Bjørnskov, så er det vigtigt at se på, hvad udenlandske studerende faktisk bidrage med. 

“Langt de fleste udenlandske studerende, som bliver i Danmark, bliver veluddannede, velbetalte, og de ender med at betale meget i skat. Det er ikke mange år, før sådan en studerende har betalt sin egen uddannelse. Hvis nok af dem bliver i Danmark, er det et stort plus — både økonomisk og for staten.” siger han 

Og gevinsten er ikke kun økonomisk.

”Nogle af de udenlandske studerende er meget dygtige og kan være fagligt stærkere end danske studerende fra start. Det løfter niveauet på uddannelserne og styrker endda rekrutteringen til ph.d.-uddannelserne.” 

Selvom gælden fra bortrejste studerende løber op i 600 millioner kroner – et beløb, der langt overstiger, hvad de fleste danskere tjener i et helt liv – fylder den kun lidt i det samlede regnskab.

“600 millioner kroner er et lille tal i det store regnskab. Vores BNP ligger omkring 2.900 milliarder kroner, og staten indkræver cirka halvdelen. I den sammenhæng er 600 millioner en meget lille post,” siger Christian Bjørnskov. 

José er for længst tilbage i Spanien. I et dansk register står hans navn stadig. Ikke som studerende, men som en sag.

For Danmark er den blevet et juridisk problem uden nemme løsninger. Et problem, der kan tage år at løse- hvis det overhovedet kan løses.