Unge bliver bombarderet af nikotin på TikTok
Der er sket en markant stigning af, hvor meget de 15 til 17-årige danskere oplever nikotinprodukter på TikTok og andre sociale medier. Det er et problem, der både kan skade hjernen og skabe en helt ny type gruppepres, mener eksperter.
Mens cigaretterne er skærmet væk i supermarkederne, står vapes, smøger og snus tydeligt frem på de unges telefonskærme.
TikTok er nemlig blevet en eksponeringsmaskine, når det kommer til nikotinprodukter. I følge §Røg-rapporten fra Statens Institut for Folkesundhed for 2025 oplever omkring 80% af 15-17-årige nemlig eksponering for snus, vapes og cigaretter på det sociale medie.
I følge den nye 2025-undersøgelse bliver de 15-17-årige bombarderet med nikotin-relateret indhold i et omfang, der langt overgår tidligere tal.
Men hvad betyder eksponering af nikotinprodukter på sociale medier for de unge?
I følge Sociolog og projektansvarlig for “Nikotin på de sociale medier” på Center for Digital Pædagogik, Victor Döpping, er det normaliseringen. Han på peger, at især puffbars, der er batteridrevne engangs-vapes ofte med frugtsmage, får et mere festligt udtryk på de sociale medier.
“Med puffbars har du ingen lugt, du har ikke nødvendigvis en grim smag, og så er det mere tiltrækkende, når der er forskellige frugtsmage, der minder mere om slik,” uddyber Victor Döpping.
Fra eksponering til ulovligt salg
Denne normalisering kan Stine Arp, der er dataansvarlig på §Røg-rapporten for 2025, også nikke genkendende til:
“Der kan være en adfærdsændring, hvis du ser nikotinprodukter meget, og får en fornemmelse af, at alle bruger det. Så er man mere tilbøjelig til at sige ja, hvis man får et tilbud, fordi man allerede har dannet sig en positiv opfattelse af produktet,” fortæller Stine Arp.
TikTok fungerer ikke kun som reklamesøjler for nikotinprodukter, men også som direkte handelsplatform. Over hver fjerde mindreårige forbruger af vapes, køber deres produkter direkte gennem de sociale medier og hele 60 procent vurderer, at det er blevet nemmere at købe vapes gennem de sociale medier indenfor det seneste år.
I rapporten “Stoffer i feedet” lavet af Analyse & Tal i samarbejde med Center for Digital Pædagogik undersøger de blandt andet salget af de ulovlige puffbars på de sociale medier. Her fandt de, at 94 procent af de 66 undersøgte salgsprofiler på TikTok solgte puffbars.
Gruppepres
Men i følge Victor Döpping er det ikke kun TikTok, der skaber problemet, andre sociale medier er også problematiske.
“Der hvor det så har en stærkere effekt er, hvis man får beskeder på snapchat af venner, der ryger og hygger sig,” forklarer han.
Der er altså ikke tale om en klassisk gruppepres, man måske selv kender fra sin egen skoletid. Der er mere tale om et usynlig og mindre “in-your-face"-gruppepres, når der kommer til nikotinprodukter på de sociale medier.
Nikotin i den unge krop
Spørger man Lotus Bast, der er Seniorforsker i tobaks- og nikotinforebyggelse på SDU, primært blandt børn og unge og forfatter på §Røg-rapporten, så er brug af nikotin farligt, når man er i den tidlige alder.
Fordi udover de velkendte kropslige konsekvenser nikotin har, såsom kræft, så forårsager nikotin også skade andre steder.
“Det vi ved lige nu om brug af nikotin fra en ung alder er, at der er en bekymring for udviklingen af den unge hjerne,” fortæller Lotus Bast.
I §Røg-rapporten kan man læse, at et forbrug af nikotin som ung kan lede til angst og depression.
“Bruger man nikotin i hverdagen, kan man få sværere ved at koncentrere sig, og man kan opleve en øget uro i kroppen. Og når man er påvirket dagligt, så har man sværere ved at være til stede, da man tænker på, hvordan man skal få sin næste cigaret eller sin næste nikotinpose,” afslutter Lotus Bast.
Forebyggelse
Hvad skal der så gøres for at forebygge eksponeringen på de sociale medier? I følge Victor Döpping kommer vi på nuværende tidspunkt ikke uden om eksponeringen af nikotinprodukter online. Man kan derimod imødekomme indflydelsen, eksponeringen kan have.
“Det handler ikke om, at man skal være ekspert på det digitale som forældre. Man skal derimod bare være nysgerrig på samme niveau, som man er i barnets fysiske liv,” siger Victor Döpping.
Han påpeger, man skal spørge ind til det, som man ville spørge ind til deres oplevelser i skolegården. Man kan spørge ind til, hvem man skriver med på Snapchat, eller specifikt til om de har set nogle af de her salgs profiler inde på de sociale medier.
Fra forskningens side påpeger Stine Arp også, at der er plads til at forbedre tingene.
“Det er for dumt, at os forskere først går i gang med det her nu, men jeg tror, det er supervigtigt, at vi ser på de her sociale platforme som en arena på niveau med skolegården eller hjemmet,” fortæller Stine Arp.
