Unge halter bagud i stemmeboksen: Kommunalvalget nærmer sig med gamle udfordringer
Valgdeltagelsen blandt unge ligger fortsat under gennemsnittet. Kommuner prøver nu at engagere flere unge frem mod Kommunalvalget 2025.
Færre unge vælgere stemmer
Ved kommunalvalget i november 2025 er udfordringen med en lav valgdeltagelse blandt unge igen relevant. Statistik fra Danmarks Statistik viser, at den samlede valgdeltagelse ved kommunalvalget i 2021 var 67,2 procent. En rapport om valgdeltagelsen viser, at blandt den yngre generation i befolkningen gik færre til stemmeboksen. Blandt 18-årige stemte 70,6%, mens tallet faldt til 53,1% for 22-29-årige. Ved 30 år og op stiger stemmeprocenten til mellem 60% og 80% i de andre aldersgrupper. Der er altså et markant fald ved den yngre generation.
Ungebyråd skal øge stemmeprocenten
For at øge unges deltagelse i kommunalpolitik har flere kommuner iværksat initiativer, som ungebyråd. Et ungebyråd består typisk af unge mellem 13 og 25 år, som kommer med deres forslag og holdninger til byrådet om lokale spørgsmål. Det kan være uddannelse, fritidstilbud, kultur og klima. Formålet er at give de unge en direkte stemme til de emner, der berører dem. Samtidig får de erfaring med demokratiske processer. Ungebyrådene findes blandt andet i København, Aarhus, Aalborg og Odense, her mødes de unge med byrådspolitikere og embedsfolk for at fremlægge deres forslag og diskutere lokale initiativer. Erfaringer viser, at deltagelsen kan styrke unges interesse for politik, og dermed indirekte øge sandsynligheden for, at de stemmer ved næste kommunalvalg.
Frem mod næste kommunalvalg
Forskellen mellem de unge og ældre har været stabil gennem flere kommunalvalg. Rapporten fremhæver også, at mange unge er uafklarede om deres partivalg, og at sociale og geografiske faktorer kan påvirke valgdeltagelsen.
