Unge lærerkræfter tager undervisningen ud af klasselokalet
Som ung lærer finder Rie Wichmann ro i rollen, og nyder de dage, hvor man kan bryde med det almindelige skoleskema og lære på andre måder.
Rundt om hjørnet kommer tre teenagedrenge gående og spejder efter noget bestemt.
Da de får øje på Rie, råber de tværs over gaden: ”Hallo, vi har ventet på dig her megalænge”.
Rie griner og svarer: ”Arh drenge, jeg har jo lige set jer komme gående?”. De smiler en smule akavede, men fortsætter deres snak, mens de nysgerrigt kigger mod hende.
Det er kun Ries andet år, som færdiguddannet skolelærer. Men som hun sidder der i Århus’ gader og nyder solen, ligner Rie én, der faktisk ikke har gjort andet hele sit liv.
Hun er afslappet. Dagens forløb i Århus har ikke givet nogen grund til bekymring.
Det er ellers ikke ligetil at have ti 8. klasses elever med på udflugt, for at kigge på billedkunst, men de klarer det godt. Det er noget af det der gør, at Rie elsker at være skolelærer.
Rie synes at det er givende at arbejde med de unge mennesker, der stille og roligt begynder at komme tilbage til mødestedet. Hun hygger sig med dem, og det er tydeligt, at de også er glade for hende.
Lige nu er hun klasselærer i indskolingen. Rie synes det er specielt ikke at være herre over hvilken klasse og elevhold, man bliver tildelt – hvilket især de yngre lærere oplever.
Rie er klart mest til at undervise de store børn, men siger at det fede ved lærerfaget er, at man bare kaster sig ud i det og lærer på vejen.
Noget fungerer, og noget fungerer slet ikke. Men det er en læring, som man kan tage med til andre aspekter af livet, og give videre.
