Unge presses af urealistiske kropsidealer: Nu rykker croquismodellerne ind på skolerne
Børns Vilkår og Muskelsvindfonden oplever et udbredt fokus på udseende i skoler og gymnasier. Sammen vil de to organisationer skabe debat om kropskultur og unges selvbillede gennem croquistegning.
I salen på Viborg Gymnasium sidder hundredvis af gymnasieelever på rækker. Deres blikke er fuldt rettet mod scenen, som lige nu er indtaget af en nøgen kvinde. Eleverne har tegneblokke og blyanter i hænderne og kigger koncentrerede mod kvinden, som med en hånd på hoften, står klar til at blive tegnet af de mange teenagere. Ikke ét smil er at spore på de fokuserede ansigter. Salen udstråler fordybelse og seriøsitet.
Viborg Gymnasium er blot ét stop ud af mange på turnéplanen for projektet Pærfekt Croquis.
Hvad er Pærfekt Croquis?
Pærfekt Croquis, som debuterede i 2023, er lavet af Muskelsvindfonden i samarbejde med Børns Vilkår. Her kommer modeller med vidt forskellige kroppe ud på skoler, hvor de møder børn og unge gennem croquistegning og samtaler om kroppe, kropsidealer og perfekthedskultur. Formålet er at give eleverne et mere nuanceret billede af, hvordan kroppe kan se ud.
Anders Koefoed, som er ungefagligkonsulent og rådgivningsansvarlig ved Børns Vilkår, fortæller:
“Det handler om at rykke ved normaliseringsbegrebet, som har bevæget sig i en retning som er skævvredet i forhold til, hvad en normal krop er og hvordan den ser ud”.
Ifølge en rapport fra juni 2026 lavet af Børns Vilkår oplever mange børn og unge, at der hersker uopnåelige skønhedsidealer, som kan være styrende for deres selvbillede. Gennem en række samtaler med elever fra 6.-9. klasse, peger rapporten på, at piger skal have perfekt hud og store bryster, mens drenge skal have store muskler og samtidig ikke ligne nogen, der prøver for hårdt.
Det er netop de idealer, som Pærfekt Croquis forsøger at gøre op med.
Hvorfor lige croquis?
De forvrængede kropsidealer er fortsat en problematik blandt ungdommen i dag. Koefoed fortæller, at mellem 6 og 10% af de børn og unge der kontakter Børns Vilkår, udtrykker bekymringer vedrørende deres kroppe. Men hvilken forskel kan det gøre, at en række gymnasieelever får lov til at tegne nøgne mennesker?
“Grebet er, at når vi tegner, bruger vi kunsten, og så bliver det legitimt at tegne de nøgne modeller”, fortæller Koefoed og uddyber:
“Man er vant til at se på kroppe med en bestemt brille, hvor man vurderer eller seksualiserer. Til Pærfekt Croquis, bliver det en anden brille, vi tager på, fordi vi bruger kunsten. Det bliver nemmere at tale om de svære ting, når vi bruger croquis-grebet”.
En krop er bare en krop
Hvordan når man ind i de distræte teenagehjerner? Hvordan reagerer de unge på den meget bramfri situation, og går de unge i det hele taget derfra med noget, de kan bruge? Fnis i krogene er for det første ikke noget Kofoed kan genkende, når han er ude med projektet:
“Typisk er den generelle stemning, at der er masser af velvilje, men der er selvfølgelig også noget nervøsitet, men for det meste er eleverne med os - der er ikke nogen, der forstyrrer”.
Faktisk har modtagelsen indtil videre resulteret i den mest positive evaluering, som Koefoed nogensinde har oplevet. På Muskelsvindfondens hjemmeside fortæller gymnasieeleven Freja Olsen om arrangementet:
“Jeg synes, arrangementet var meget relevant og både smukt og rørende sat op. Jeg synes, man gik derfra med et mere afslappet forhold til, at en krop bare er en krop”.
Det vigtige er ikke, hvordan modellerne ser ud, men at de repræsenterer ufiltrerede kroppe, der også er normale.
“Modellerne var modige, og de virkede til at hvile godt i sig selv, hvilket var utroligt inspirerende for os som deltagere”, siger Freja.
For selvom kropsidealer fylder meget i unges hverdag, er det vigtigt at omsætte snakken om dem til noget konkret.
“Det er et forsøg på at gøre noget, i stedet for bare at tale om at gøre noget. Dét der med at opleve noget sammen, som man kan snakke om, dét kan rykke noget”, siger Koefoed.
Når kroppen bliver noget, man ser på med en blyant i hånden frem for et kritisk blik, kan det måske åbne for en samtale om, hvordan vi ser på os selv og hinanden.