Valgplakater er spild af tid: "Jeg vil hellere lære politikerne at kende"

En onsdag formiddag klokken 10 bevæger jeg mig mod Aarhus centrum. Det er en helt almindelig hverdag, men byen summer alligevel af liv. Folk er på vej gennem gaderne med hvert deres formål. Et ældre ægtepar går arm i arm og lader blikket glide nysgerrigt hen over omgivelserne, mens andre haster forbi med høretelefoner i ørerne. Der ligger en svag summen i luften, når de passerer. Men det er ikke kun lyden, der fylder i gadebilledet. Overalt i bybilledet møder jeg de samme ansigter. Lygtepælene står tæt, og næsten hver eneste er dækket af valgplakater. Selv når en bus kører forbi, bliver jeg mødt af endnu et smilende ansigt, der forsøger at fange min opmærksomhed. Folketingsvalget nærmer sig, og politikerne er rykket ud for at sikre sig vælgernes stemmer.

Jeg forsætter min færden gennem Aarhus og bevæger mig videre mod Rådhusparken, hvor foråret har taget fat. Parken er dækket af hvide og lilla blomster, der breder sig som et tæppe over jorden. En kvinde står bøjet over dem, mens hun forsøger at fange det rette billede af de mange blomster. 

Da jeg når frem til Rådhuspladsen, brydes idyllen. En gruppe teenagepiger står samlet og fniser, mens de kigger op. Deres blikke er rettet mod en plakat, man næsten ikke kan undgå. Et velkendt ansigt ser ned på dem. Egentlig kunne blikket lige så godt have søgt op mod den blå himmel, hvor solen så smukt bryder frem fra sit vinterskjul. Men opmærksomheden trækkes et andet sted hen. Overfor pladsen er flere lejlighedsbygninger dækket fra ende til anden. Facaderne er forvandlet til en kampagne for Liberal Alliance, hvor partileder Alex Vanopslagh og et kort budskab, ”Det er tid til en frisk start,” optræder. 

Midt i byens centrum bliver jeg mødt af det samme syn. Gågaderne svømmer i valgplakater. Duften af to-go kaffe blander sig med smålarm fra en folkeskoleklasse, der netop har indtaget gaden. Midt i mylderet støder jeg på Nicolai, som spejder op mod de mange plakater. Han ser skeptisk ud.

    ”Valgplakaterne er til ingen verdens nytte. Der hænger alt for mange. Jeg vil hellere have, at kandidaterne viser mere personlighed og deltager i andre sammenhænge,” fortæller han.

Selvom plakaterne dominerer hele byen, mener han, at kandidaternes chance for at få hans stemme ville være langt større, hvis de droppede plakaterne og tænkte i nye baner.

     ”Jeg ville hellere se dem i længere udsendelser eller på YouTube, hvor de er sammen med andre. Jeg vil kunne fornemme dem,” siger han.

Nicolai har også lagt mærke til den uundgåelige plakat overfor Rådhuspladsen. ”Og hvis de laver fejl, skal det ikke pakkes væk. De må gerne vise ærlighed,” tilføjer han med et let grin.

Vores opmærksomhed bliver afbrudt af en mand fra kommunen. Han går målrettet rundt på gaden og samler plakater op, der er faldet ned fra lygtepælene. Uden tøven smider han dem ind bag i sin bil, mens byen fortsætter sit summende liv omkring ham.