Vandkantsdanmark taber igen: Langt til lægen betyder færre besøg

Bor du en kommune, hvor det hedder gågaden i stedet for strøget, så skal der alligevel mere til, før du kontakter egen læge. Men noget tyder på, at afstanden er ikke det eneste, der adskiller vores lægevaner. 

Der er stor forskel på, hvor langt vi har til en praktiserende læge. Det er nok ikke nogen overraskelse. Men det har betydning for hvor ofte, vi svinger forbi.

Tal fra Danmarks Statistik peger blandt andet på, at borgere, der har rundet de 70 år, i gennemsnit besøgte egen læge 13 gange i 2024. I hvert fald hvis man bor i Frederiksberg Kommune. Er du derimod en aldrende thybo, så besøgte du kun egen læge 11 gange.

Forskellen lyder måske ikke stor, men det er afstanden til gengæld. På Frederiksberg skal man i snit gå 500 meter for at komme til lægen, mens borgere i Thisted skal køre over fem kilometer.

Kortet nedenfor viser forskellene i afstand og hvor hyppigt, man besøger egen læge. Tryk på din kommune for at se, hvordan det står til.

 Ulighed i sundhed

Men hvad betyder den geografiske forskel i antallet af lægebesøg egentlig?

Professor i sundhedsøkonomi, Jørgen Lauridsen, kalder det for “et uacceptabelt paradoks” og uddyber; “der er færre læger i de områder, hvor de fleste syge, gamle mennesker bor”.

De praktiserende læger spiller en afgørende rolle i at sørge for, at patienterne får den rigtige behandling – både ved at ordinere et par hovedpinepiller og opdage alvorlige sygdomme som kræft, hjertekarsygdomme eller KOL.

Derfor peger sundhedsprofessoren på, at det kan være et problem, når udkantsdanskere både har mindre kontakt og længere afstand til deres praktiserende læge.

Spørger man Amanda Paust, som forsker i ulighed i sundhed ved Aarhus Universitet, så er det ikke et spørgsmål om afstand, når for eksempel vestjyderne adskiller sig fra københavnere:

”Det handler lige så meget om kulturforskelle. Hvor dårligt skal vi have det, før vi beder om hjælp? Der er nogen nok mere hys end andre”.

Hun peger desuden på, at flere lægebesøg ikke er det samme som bedre sundhed eller repræsentativt for ægte behov. Altså, flere lægebesøg kan lige så vel betyde overforbrug, som færre besøg kan betyde dårligere sundhed.

Flere læger til provinsen 

Jonas Heltberg, som er chef for politik, analyse og kommunikation ved PLO - Praktiserende Læger Organisation - kalder forskel i antal lægebesøg for et praktisk problem:

”Praktiserende læger i byer er mere tilgængelige og har ofte kortere ventetider end på landet, hvor mængden af patienter er højere”.

Så måske opstår forskellen, når man skal vente flere uger på, at lægen har tid til en konsultation, da manglen på praktiserende læger er størst i udkantsdanmark.

I 2024 blev sundhedsreformen stemt igennem. En omlægning af hele sundhedssektoren, der skal mindske ulighed og blandt andet sikre flere praktiserende læger i yderområderne. 

Målet er at øge antallet af praktiserende læger til 5000 - fordelt over hele landet - inden 2035. I dag er der 3.463 praktiserende læger i Danmark.

PLO understreger: 

“Det er så vigtigt, at sundhedsreformen nu investerer i flere praktiserende læger, så flere læger tættere på borgerne både kan styrke forebyggelsen, sikre tidlig opsporing af sygdom og give behandling til dem, der har størst behov”.

Om flere læger kommer til at ændre på, hvor ofte vi går til lægen, må tiden vise.