Venstre-kandidat: Kommunerne bør overtage ansvaret for uddannelserne

Lukningen af FGU-afdelingen i Mou tydeliggør et paradoks i Venstres uddannelsespolitik. I en række aktuelle artikler har DR sat fokus på, hvordan Danmark geografisk er ved at knække over, hvilket skaber voksende forskelle i de unges livsvilkår afhængig af deres postnummer.

For de unge i Mou betyder det, at deres lokale uddannelsesfundament forsvinder – særligt for dem, der i forvejen mangler støtte.

Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, uddyber til DR, hvorfor netop disse institutioner er så afgørende: "Hvis der er flere elever, der har det svært og ikke får den hjælp hjemmefra, som unge med mere ressourcestærke forældre gør, så bliver uddannelsesinstitutionerne vigtigere. Men de får samtidig også sværere ved at løfte eleverne".

Når skolen i Mou lukker, mister de unge et afgørende lokalt holdepunkt og tvinges ud i en situation, hvor udfordringerne forstærker hinanden.

Et uhensigtsmæssigt system 

Denne lokale afvikling står i skarp kontrast til Venstres eget nationale uddannelsesudspil, hvor partiet lover, at de unge skal kunne gå på en uddannelse tæt på, hvor de bor. Folketingskandidat Philip Sperling (V) kritiserer det nuværende system som ”uhensigtsmæssigt”, fordi ansvaret er splittet ulogisk mellem statslig rammestyring og kommunal forankring.

Da FGU-institutionernes økonomi i dag er baseret på statslige takster per elev, medfører et faldende elevtal i landdistrikterne, at det økonomiske grundlag for de små afdelinger forsvinder. I Mou har denne finansieringsmodel ført til en lukning, som betyder, at lokale unge mister deres nære uddannelsestilbud.

Når det lokale tilbud forsvinder, tvinges de unge ud i længere transport og mister samtidig de rammer, der ellers kunne understøtte deres udvikling.

Beslutningerne skal hjem til kommunen

For at sikre, at unge i landdistrikterne ikke lades i stikken, foreslår Philip Sperling at flytte det fulde ansvar for uddannelsesområdet fra staten til kommunerne. Han ønsker et opgør med den statslige centralisering, så lokale politikere kan prioritere de tilbud, der er brug for lokalt.

En sådan omlægning kræver dog ifølge Phillip Sperling en ændring af budgetloven, så kommunerne får frihed til i højere grad selv at prioritere mellem drift og anlæg. Derudover vil det kræve økonomisk opbakning fra staten, så det øgede ansvar følges af de nødvendige midler og ikke går ud over andre kommunale områder.

Målet er ifølge Sperling klart: ”Det er vigtigt, at folk får mulighed for at uddanne sig dér, hvor de kommer fra.”