“Vi er en uddøende race”: Kom med til onsdagsklub for frimærkesamlere

Nogle sidder med briller og lup og nærstuderer egne og andres frimærker, mens lavmælte diskussioner summer i lokalet. Andre knapper en dåseøl op og hilser på klubkammeraterne. Den yngste er lige fyldt 60 år. 

Hver onsdag mødes de her – i Danmarks næstældste frimærkeklub fra 1894.

Med lædertasker under armene og slæbende på brune papkasser fyldt med mapper og breve, placerer deltagerne sig ved deres faste plads ved deres sædvanlige gråhårede sidemakker. 

“Så kan vi holde øje med hinanden, om de møder ind,” fortæller Henning Rasmussen med et drillende blik. 

Mange af deltagerne har samlet på frimærker siden de var helt små. Nu er de pensionerede, og har derfor dedikeret langt mere tid til deres hobby. 

Et frirum til fordybelse og social nydelse

Hver onsdag kører Henning 130 kilometer frem og tilbage.

For ham handler det særligt om det sociale, men selvfølgelig også om den langvarige interesse for frimærker – han har samlet siden han var helt ung.

Han motiveres af den viden deltagerne kan dele med hinanden. Nogle ved meget om Tyskland, andre ved meget om Danmark – alle ved noget forskelligt, og der er altid hjælp at hente, fortæller han.

“Frimærkesamlere er nogle af de klogeste mennesker der findes,” siger Henning med et glimt i øjet.

Hver onsdag i Aarhus Frimærkeklub er forskellig.

I dag er der intern aktion for medlemmer, i sidste uge blev der afholdt vinsmagning, andre gange oplæg og foredrag.

Men fælles for alle onsdage er det sociale fællesskab, hvor deltagerne kan udveksle viden, diskutere og hjælpe hinanden med alt, hvad angår frimærker. 

Et indblik i historien

“Hvert frimærke fortæller en historie,” lyder det enstemmigt fra deltagerne. 

For frimærkesamlerne handler det ikke kun om at have mappen fyldt med unikke og sjældne frimærker.

Det helt særlige ved de små firkantede stykker papir er det indblik, de giver i historien, i samfundssituationen og udviklingen. 

Lars Kjærgaard trækker en sølvgrå, tung papirtykkelsesmåler op ad tasken. Et redskab, der kan bidrage til den “historiske forskning,” forklarer han. 

Lars er pensioneret gymnasielærer. Nu bruger han de fleste af sine dage på at nærstudere frimærker og breve, med spidskompetence i Tyskland og tysk historie.

Han fortæller med stor interesse, hvordan papirtykkelsesmåleren blandt andet kan give et indblik i de økonomiske og samfundsmæssige forhold på det tidspunkt, et frimærke er produceret.

Som eksempel peger han på frimærker fra slutningen af Anden Verdenskrig, hvor den dårlige papirkvalitet vidner om et svækket Tyskland.

Færre og færre frimærkesamlere

“Hver gang der dør 10, kommer der én ny samler, plejer jeg at sige,” fortæller Lars.

Det samme udtrykker en forbipasserende deltager, der udbryder “vi er en uddøende race.”  

I sidste uge gik en af klubbens medlemmer bort. Det er realiteten, når frimærkeklubben udelukkende består af ældre mænd. Så bliver der sendt nogle blomster, fortæller en af klubbens forpersoner.

Frimærkeklubben har svært ved at skaffe nye medlemmer. Især blandt den yngre generation, der ikke på samme måde er opvokset med at samle.

En hjælpende hånd

Henning bliver klappet på skulderen af en af de andre deltagere, der på samme tid langer 50 kroner over bordet. Det sker flere gange i løbet af aftenen.

Henning fortæller, at deltagerne i frimærkeklubben jævnligt hjælper hinanden.

Hvis man ved at et klubmedlem mangler et bestemt frimærke, er det kutyme, at de køber det til hinanden, hvis de tilfældigvis støder på det i deres fritid.

Så medbringer de frimærket til næste onsdagsmøde og får kontantbetaling fra klubkammeraten. 

“Hun vil have en femmer for det, har du råd?” spørger Henning smilende, mens han overbringer et enkelt mærke til sin sidemakker, der kort efter har brug for endnu en hjælpende hånd.

“Henning, har du ikke lige en pincet jeg må låne?” spørger han, mens han forsigtigt forsøger at pakke sin bunke af farvestrålende tyske frimærker tilbage i den gennemsigtige plastikpose. 

Auktionen

“Nogle gange køber man med hjertet, andre gange med hjernen,” fortæller Henning.

Aktionen foregår efter rutine. Hver deltager sidder med sit udprintede nummer i hånden, klar til at byde. Forinden har alle klubmedlemmer noteret på et stykke papir, hvad de ønsker at byde på.

I dag er Henning og Lars ikke interesseret i noget – de har allerede, hvad de har brug for.

Men da ingen andre i lokalet byder på et par frimærker med sjældne engelske tryk, kan Henning Rasmussen alligevel ikke undgå at lade sig friste.

Han byder og får dem for 30 kroner.