Vi mangler stadig at blive involveret

Klokken 16.30 dansk tid tirsdag den 22. september ventes en sikkerhedsaftale mellem Grønland, Danmark og USA underskrevet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York. Ifølge USA's præsident, Donald Trump, giver aftalen USA “permanent kontrol over sikkerheden og alle andre behov i Grønland”, og aftalen skal ifølge ham gælde uden udløbsdato. Det samme skriver den amerikanske avis New York Post. Fox News og Daily Wire beskriver begge aftalen som historisk og fremhæver, at USA øjeblikkeligt vil øge sin militære tilstedeværelse i Grønland.

Fra dansk og grønlandsk side lyder tonen anderledes. Statsminister Mette Frederiksen kalder aftalen god for både Grønland, Danmark, USA, Europa og NATO, og hun understreger, at Danmark aldrig vil afgive suverænitet. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen siger, at de røde linjer er blevet respekteret, og at ansvaret for sikkerheden i Arktis fremover også bliver NATO's, ikke kun Danmarks og USA's. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har desuden udtalt, at dansk suverænitet og folkeretten bliver respekteret i aftalen.

Men mens de store overskrifter handler om Washington, København og FN, fylder én stemme mindre i den danske dækning: den grønlandske befolknings egen.

“Jeg vil gerne vide mere, før jeg tror på noget”

22-årige Aiko Elgaard Nielsen læser journalistik på Ilisimatusarfik, Nuuks universitet, og bor selv i Nuuk.

“Min reaktion er, at jeg selvfølgelig gerne vil vide mere om det, hvad der konkret står i aftalen. Det er jo en stor beslutning, fordi det handler om sikkerhed og Grønlands forhold til USA,” siger han.

Han er dog forsigtig med at tale på andre unges vegne: “Jeg oplever, at folk reagerer forskelligt, så jeg vil gerne være forsigtig med at sige, at unge i Grønland mener en bestemt ting.”

Om Trumps udmelding om “permanent kontrol” siger Aiko: “Jeg finder det stadig interessant, især det der meget stærke ord, permanent control. Jeg vil gerne vide mere om det, før jeg tror på noget. Men først og fremmest stoler jeg på vores ledere, og så ser vi, hvad der sker.”

Fra flashbacks til fornyet håb

Aiko har selv haft en fod i researchen. I weekenden lavede han vox pop i Nuuks gader.

“Da jeg lavede vox pop ude i byen i weekenden, fik jeg mange forskellige svar. Nogle sagde, at de får en flashback-agtig fornemmelse, hver gang Trump og USA bliver nævnt, fra dengang i starten af året, hvor det blev meget intenst i forhold til Trumps udtalelser. Andre sagde, at de stoler på deres ledere, og at det nok skal gå. Der var også mange, der sagde, at det er godt, fordi Danmark de seneste år ikke har givet os opmærksomhed, i forhold til før Trump og USA kom på tavlen. Der er faktisk rigtig mange forskellige meninger om det,” siger han.

“Verden taler om Grønland, ikke med Grønland”

Den gennemgående bekymring hos Aiko handler mindre om, hvorvidt aftalen i sig selv er god eller dårlig, og mere om, hvor lidt befolkningen har vidst undervejs.

“Befolkningen savner stadig involvering i det, der sker uden for Grønland. Den her enighed om Grønlands sikkerhed vidste man ikke noget om. Der er mange, der er blevet overraskede. Det kom bare pludselig op på KNR eller Sermitsiaq, at der blev lavet en aftale om grønlandsk sikkerhed, uden at man havde hørt om det nogen steder,” siger Aiko.

Mellem to stormagter

Aftalen rejser et spørgsmål, der rækker ud over selve underskriften: Hvad betyder et tættere bånd til USA for Grønlands fremtid?

“Det kan være begge dele. Et tættere samarbejde med USA kan give Grønland flere muligheder inden for sikkerhed, investeringer og internationale relationer. Men USA er en meget stor magt, og Grønland er et lille samfund. Derfor er det vigtigt for mig, at et tættere samarbejde ikke betyder, at andre begynder at træffe beslutninger på Grønlands vegne,” siger han.

Samtidig er der en frygt for, hvad fuld selvstændighed uden en stormagt i ryggen ville betyde: “Der har været meget snak om, hvor lille Grønlands samfund er. Hvis vi bliver selvstændige, ved vi ikke, hvad der kan ske i forhold til USA eller Rusland. Det er det, der er skræmmende ved at blive selvstændige.”

Alligevel understreger Aiko, at målet for ham ikke må blive et nyt afhængighedsforhold: “Hvis Grønland på længere sigt ønsker mere selvbestemmelse eller selvstændighed, skal internationale relationer gøre Grønland bedre i stand til selv at træffe beslutninger, og ikke bare gøre os afhængige af en ny partner.”

At blive talt med, ikke om

Til sidst i interviewet vender Aiko tilbage til det, der ligger ham mest på sinde:

“Det er lidt specielt, at hele verden taler om Grønland. For mig er det vigtigste, at verden ikke kun taler om Grønland, men også med Grønland.”

Adspurgt, om verden ikke netop nu er tvunget til at tale mere med Grønland, fordi der er så mange interesser på spil, svarer han: “Jeg synes stadig, det er det, vi mangler. Vi mangler det stadig. At blive involveret.”

Om få timer ved offentligheden, hvad der reelt står i aftalen, som ifølge planen underskrives klokken 16.30 dansk tid. Derefter venter en parlamentarisk behandling, før den træder i kraft. Men for Aiko Elgaard Nielsen og mange andre i Nuuk handler sagen om mere end selve indholdet. Den handler om, hvem der bliver spurgt, næste gang verden beslutter noget om Grønland.