“Vi skal have vendt skuden med vores smid-ud-kultur"
Hver anden torsdag ruller der værktøj og en symaskine ind i et hjørne på Silkeborg bibliotek. Her forlænges der levetider på alt fra arvestykker til indkøbsnet.
Bibbidi-bobbidi-boo. Med et trylleslag sker der hver anden torsdag, helt specifikt i ulige uger kl. fire om eftermiddagen, en forvandling af et af hjørnerne på Silkeborg bibliotek. Det skarpe øre kan høre forvandlingens spæde start på den svage lyd af rullende hjul, der kører på bibliotekets gulve.
Klokken er lidt i fire, og lyden kommer nærmere. Til syne kommer to rulleborde, hvor der på det mindste rullebord er placeret en butiksvægt. På det andet rullebord er adskillelige værktøj sirligt ophængt, og når skufferne under bordet åbnes, bugner det med alt fra sandpapir til skruetrækkere.
Med forvandlingen ankommer seks mennesker. En af dem er 72-årige Tove Linjordet. Hun tager sit sorte forklæde på, hvor der står “TOVE” med hvide blokbogstaver. Med rutineret bevægelser henter hun en symaskine og sætter den på et af de to langborde, der står i hjørnet. Klokken har knap slået fire, før Tove tager imod første genstand, et par cowboybukser, der skal genoplives under nålen på symaskinen.
Velkommen til “Repair Café” på Silkeborg bibliotek, hvor en gruppe frivillige passioneret forsøger at forlænge levetider i et forbrugssamfund, hvor levetiden ofte stoppes inden brugsanvisningen læses.
Arvestykke og indkøbsnet
Værkstedet på biblioteket hører under et koncept med afdelinger i hele Danmark. Repair Cafe beskriver på deres hjemmeside, at de er “et non-profit initiativ, hvor frivillige ildsjæle mødes og tilbyder lokale borgere at reparere defekte genstande, som ellers var blevet smidt ud.”
Tove, Arne, Karsten, Jens, Thomas og Frans er nogle af de ildsjæle, der er en del af afdelingen i Silkeborg, og i dag står de klar i værkstedet.
Cowboybukserne er knap nok fjernet fra nålen på symaskinen, før Tove får overbragt et dynebetræk. Det har allerede et langt liv på bagen, og nu er nogle af syningerne gået op, men ejeren, der har arvet betrækket af sin mor, stryger det forsigtigt hen over det hvide linned. En mand, der tidligere stod ved tættere på symaskinen, har sat sig ned med sin pose i hånden.
Tove er pensionist og tidligere ergoterapeut i psykiatrien. Hun har arbejdet i Repair Cafeen i 8-9 år, hvor hun primært sidder på sy-posten. I cafeen holder de regnskab over alle de ting og sager, der kommer forbi i løbet af de to timer hver anden torsdag, og Tove fortæller, at sidste år havde de fikset 75 procent af tingene. Hun er ikke meget for at prale, men regnskaberne kommer ikke udenom at Tove havde en “fikse-procent” på 100.
Dynebetrækket afleveres tilbage, og ind kommer et indkøbsnet fra Coop, der er revnet i bunden. For Tove gør det ikke spor forskel, om det er arvestykker eller indkøbsnet.
“Begge ting har jo værdi for menneskerne, der kommer med det – bare på hver deres måde”.
Usund forbrugskultur
Manden med posen rejser sig op. Det er blevet hans tur. I posen har han et par bukser, der er revnet lidt forskellige steder. Det er anden gang Michael Jørgensen er i cafeen med noget, der skal have forlænget levetid.
“Vi skal have vendt skuden med vores smid-ud-kultur".
Men når han “har 10 tommelfingre, når det gælder sy-arbejde.” så kommer Tove – og de andre frivillige, på banen. Karsten Østergaard, der også er frivillig, pointerer:
“Det er jo akkurat det budskab, vi gerne vil se, at man skal forbruge mindre. Man skal prøve at udnytte de ressourcer der er”.
Vi har faktisk allerede brugt alle vores ressourcer for i år. Det kunne Ritzau tidligere i år fremhæve, da nye beregninger fra Global Footprint Network udkom.
Danmarks overforbrugsdag, også kaldt “overshoot day” blev beregnet til d. 20. marts, hvilket vil sige, at vores andel af klodens ressourcer for hele året ikke rak længere end til tre måneder af vores forbrug. Ifølge artiklen fra Ritzau ville verden have brug for fire ekstra jordkloder, hvis resten af verdenen levede som os.
Men snakken om klima kan være svært at forholde sig til og for at gøre det hele mere konkret, er vægten på det ene rullebord blevet en del af caféen.
“Om det er et tørklæde til 50 gram eller en røremaskine, der vejer 2 kilo, så er fidusen at vi gerne vil have en målestok, for hvad det er vi forhindrer af CO2, der bliver udledt.”
Det er ikke en faktuel beregning af CO2, men for at tydeliggøre pointen ved f.eks. at fikse et par bukser, for at forhindre købet - og dermed en CO2 udledning, af et par nye.
En vakuumpakker, der samler
Ind kommer en vakuumpakker, der er gået op i den ene side. Alle fem mænd flyver hen til og undersøger den.
“Det er et godt bud Arne”
Mændene der danner rundkredsen, som omslutter vakuumpresseren, har alle haft forskellige jobs. Men selvom deres tidligere arbejdsbeskrivelser ikke dækker over den genstand, de vil fikse, så holder det dem ifølge Karsten ikke tilbage.
“Vi har mange ting at trække på i den samlede videnpulje”.
Damen, der kom med vakuumpakkeren, har sat sig ned og samtalen flyver fra vakuumpakkeren til supermarkedspriser og mere til. Og hun er ikke den eneste. Flere har placeret sig ned – nogle med en kop kaffe. På bordet står to bakker med læskende proviant: Næsten alle Pickwick-tebrevsvarianterne, sukker og mælk. Hertil termokander – sort for kaffe, rødt for varmt vand.
Tove og Arne har været gift i mange år, men ellers kendte ingen af de andre frivillige hinanden i forvejen.
Måske næste gang
I mellemtiden har Thomas sneget sig hen til det andet bord med en nyligtankommet brandalarm. Han afleverer den tilbage efter kort tid – med lidt hjælp fra Karsten.
Han blik søger hen på bordene. For to uger siden havde en mand, der skulle have fikset noget i cafeen, fortalt om en gammel ødelagt spoleoptager, han havde derhjemme. Thomas havde glædet sig til, at den kom i dag, men der er ikke spor af den.
“Man kan håbe, den kommer forbi næste gang.”
Klokken slår snart 18, og cafeen skal lukkes ned inden biblioteket lukker. Med endnu et trylleslag afryddes de to langborde, og alle instrumenterne placeres tilbage på deres pladser. Forklædernes tages af, og lyden af rullende hjul ebber svagt ud.
Hjørnet på biblioteket står tilbage – uden den mindst krumme af lim, tråd eller søm der kunne indikere, at der i løbet af de sidste to timer blev forhindret udledning af 5447 gram CO2 ud fra deres egen målestok.
