DMJX København

VODcast - Den nye ”media darling”

VODcasting åbner enorme muligheder for bruger, producenter og marketingsafdelinger

Offentliggjort

Skimter vi et år bagud, til Mediarapporten 2023, bliver ordet VODcast ikke nævnt en eneste gang.

Mediarapporten 2024 viser, at 68 % af danskerne mellem 15-64 år streamer VODcasts dagligt til flere gange ugentligt. Altså, på YouTube alene! Dette gør VODcasting til det mest eksplosive medieformat siden PODcastens gennembrud. 

Brugere, producenter, marketingsafdelinger og techgiganter øjner nye muligheder. VODcasts har nu en årlig vækst på 70 % - på tværs af platforme.

Hvad er en VODcast?

VODcast er kort fortalt en PODcast - plus video. Indholdet spænder fra simple samtaler til avancerede flerkameraproduktioner med grafik og effekter.

Brugeradfærd

Der findes stadig begrænset forskning om danskernes brug af VODcasts, men her er nogle tendenser:

VODcasts dækker mange genrer og tiltrækker et bredt publikum. Mediet kan levere viden med pædagogisk og faglig dybde - on demand. 

VODcasting tilføjer en ekstra dimension fordi det er muligt at se talernes grimasser og reaktioner. Brugeren kan interagere og opnå en følelse af fællesskab. ”Chat-show” formatet tiltrækker især de yngre brugere. 

Det er effektiv læring i eget tempo og med mulighed for genbesøg. Ludvigspodcast.dk er et dansk eksempel på VODcasting.

Teknologi og produktion

VODcasting giver producenten kunstnerisk frihed. Alle fra hjemmesløjdformidlere til professionelle kan være med. 

Teknologien er tilgængelig på de velkendte platforme som YouTube, Spotify, LinkedIn eller Instagram. Platforme som Podia.com og Buzzsprout.com er nemme at bruge for de fleste. 

VODcasting stiller højere krav til lys og kamerateknik end PODcasting. Dette kan skabe et nyt marked for små produktionsselskaber og freelancere.

Marked og potentiale

VODcasting er en marketingduks. Den favner alle discipliner såsom udbud, efterspørgsel, tilgængelighed, kommunikation og økonomisk overkommelighed.

De svimlende mængder data fra streaminger kan målrettes til annoncesalg. Jo flere brugere jo flere grunker. 

Vidundermediets Achilleshæl er afhængigheden af techgiganter. Konkurrencen er nådesløs og global. DR public service har ingen skåneordning.

Sammenfattende tegner Medierapport 2024 et billede af VODcasts som en potent medspiller i danskernes medieforbrug. Om markedet for streaming på sigt bliver overmættet, kan kun tiden vise.

Ønsker du selv at lave en VODcast er der nok en VODcast, der kan hjælpe dig i gang.




    Kilder:

    Norstat

    www.sweetfishmedia.com/blog/the-2025-state-of-video-podcasts

    Education and Information Technologies (2025) 30:4777–4793 https://doi.org/10.1007/s10639-024-12900-

Powered by Labrador CMS