Væddeløbsvej, en sidevej til et parcelhusområde i yderkanten af Odense, strømmer med hestetrailere. Nogle så store, at de kan forveksles med lastbiler. Prydet med store klistermærker af de kuske, som skal køre løb.

Staldnavne står med versaler tværs over bilerne. Duften af diesel blander sig med tørt hø og læder. Gruset knirker ved deres ankomst. Støvet flyver i vinden mens vrinsk møder dem fra staldene.

Ambulancefolk afvikler dagens obligatoriske alkoholkontrol af kuskene mens ekvipagekontrollanter i neongule veste bevæger sig blandt de mange heste og mennesker på gårdspladsen, som farer frem og tilbage bag væddeløbsbanen.

Ekvipagekontrollanterne har til opgave at kontrollere hestene, lige så vel som deres kuske, inden dagens løb. De fører tilsyn med, at hestens udstyr og trivsel overholder gældende regler og dyrevelfærdsstandarder under løb. "Vi går yderst højt op i, at de ikke har så meget som de mindste mærker eller sår. Hvis de har, så kan vi ikke tillade, at de stiller op," lyder det bestemt fra en af kontrollanterne.

Flere heste står i bokse med vat stoppet i ørerne. En staldpige fortæller, at det beroliger dem mod de mange lyde. Udenfor stalden står sulkyerne — et meget let, tohjulet køretøj med plads til en enkelt person på et lille sæde, klargjort til løbet. Kuskene er på vej mod opvarmningen, med deres kåde heste, som er spændt for.

De hopper ihærdigt fremad efterfulgt af små vrinsk. Ørene peger i løbsretningen. "Så så så, rooolig," lyder det med beroligende bemærkninger fra sulkyen. Staldpigerne forsøger at følge det høje tempo, og hiver i seletøjet for at bremse hestene op.

Travsportens samlingspunkt

Publikum ankommer til væddeløbsbanen. Nogle i jakkesæt med slips og store ure. Andre i jeans med en ramme sixpack under armen. Der hilses bredt imellem.

"Det her er jo Danmarks bedste væddeløbsbane-restaurant," fastslår en kvinde til køkkenpersonalet med et smil på læben. Langs banen rumsterer store motorer. To traktorer kører konstant: én vander, én river gruset.

Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, og en lille brise får Dannebrog til at blafre inde på midten af banen. De mange højttalere tændes for, og Volbeats "7:24" overdynger publikums småsnakken:

"The waiting felt like forever, but now I see the light."

Vaskehuset, en lille bygning mellem stalde og væddeløbsbane, huser de aktive med dragt og hjelm samt personer fra sportens inderkreds. Fadøl bliver skænket over disken. Grillene tændes op, og der sludres mellem hestemenneskerne: "Dig har jeg sørme ikke set længe, er du klar til i dag?" lyder det fra en ældre herre til en anden.

Løbsprogrammer og stjerneskud

En børnefamilie rumsterer med en chipspose. Ved siden af dem sidder en gruppe mænd, som skiftevis knapper deres Odense Classic op.

Der kommer en medarbejder forbi, og introducerer mandegruppen til, hvordan det fungerer at spille på hestene. Han deler løbsprogrammer rundt. "Jeg skulle fandme da ikke i nærheden af sådan et kreatur," udbryder en af mændene under medarbejderens præsentation af dagens program. Resten af flokken griner højlydt.

Dagens menu introduceres over højtalerne: "Vi serverer forloren hare med sovs, kartofler og surt. Pariserbøf samt stjerneskud." Claus Juncker, tidligere driftsdirektør i Dansk Væddeløb, kommenterer på dem, som har trodset menuen og medbragt egen madpakke:

"Sportens DNA er, at alle skal omfavnes. Her er der plads til alle. Man kan komme fuldstændig som man vil, på ens egne præcmisser," understreger han.

Mens takten stiger

Et par krager har samlet sig for at hakke i hestepærer på banen. Sideløbende kører de store traktorer. Hestene løber ubemærket forbi. Deres udstyr knirker, og hovslagene mod jorden skaber et ekko på den store bane.

Dommerne gør opmærksom på, at der nu er et minut til løbsstart. Ingen kusk ser ens ud. Alle adskiller sig fra hinanden med farverigt tøj. De laver volter på banen – en U-vending for at komme hen til startlinjen. Hestenes man blafrer i vinden.

En startvogn — en bil der er udstyret med to sammenklappelige vinger som hestene løber bag ved i starten af et travløb, kører i et roligt tempo. Hestene samles efter bilens to store, udslåede vinger. Feltet indskrænkes, før bilen gradvist accelererer mod startlinjen. Hestene skal bringes op i fuld fart.

Vingerne klappes lynhurtigt ind, og bilen speeder væk fra banen. I samme sekund, som startlinjen passeres, frigives løbet. Det er nu et spørgsmål om alt eller intet for de mange kuske.

De afgørende sekunder

"Re-sepp-ten" overtager højttalerne. De mange hove rammer jorden. Den taktfaste lyd af hestesko hamrer mod banens grusunderlag, mens en grussky står som en tåge bag vognene. Takten intensiveres. 2140 meter skal gennemføres. Spændingen stiger hos publikum. Sulkyerne ligger hjul mod hjul i de skarpe sving. Sprøjtende grus og mudder rammer kuskenes ansigter.

Publikum kigger nøje i deres løbsprogram, nogle har krøllet det sammen i hånden af anspændthed. I restauranten rejser de spisende sig fra deres frokost. En af hestene bryder ud i galop. Flere og flere rejser sig, indtil stort set hele publikum står oppe langs banekanten. En kvinde bryder ud i råb: "Kom nu for helvede!" Der er for en stund helt stille.

De faste hovslag i underlaget er den eneste lyd, som trænger igennem. En kusk slår med tøjlerne i et forsøg på at overtage føringen, men forgæves. Laser Barbie Girl vinder overlegent dagens første sejr. "Ja tak man, godt jeg satte 500 kr. på nr. 9," udbryder familiefaren med de chipsspisende børn.

Der klappes og hujes. Den vindende kusk hæver pisken i vejret og tager imod klapsalven. Han får overrakt en buket blomster og kører forbi det jublende publikum.

Løbsdagens vinder, Laser Barbie Girl

Tilbage i vaskehuset hænger en tung duft af grillpølser, og der skåles i rosé. Mennesker og hunde bevæger sig mellem hinanden med mudrede sko og poter.

I stalden myldrer hestene ind fra banen, dampende af løbet. Kuskene overlader dem til staldpigerne og træder til side med ansigter dækket af et gråt lag mudder. Koldt vand rammer den svedige pels og skyller mudderet af benene. Hestene løfter deres hoveder, mens vattet trækkes ud af ørene.

Mellem de mange vrinsk ligger tonerne fra "7:24" som et tæppe over staldområdet.