Billede galleri: Vikingespor i Ribe

Offentliggjort

Vikinger I Ribe

Ribe er Nordens ældste by og blev grundlagt som handelsplads i vikingetiden. I dag giver byen en unik mulighed for at følge sporene fra Danmarks tidligste historie og opleve, hvordan vikingetiden stadig præger både lokal og national identitet. Vikingen er blevet et globalt brand, men i Ribe kan man komme tæt på den autentiske fortælling om handelsfolk, håndværkere, opdagelsesrejsende og kristendommens udbredelse. Temaet viser, hvordan fortiden aktivt bruges i nutidens formidling, kulturarv og byliv - og hvordan historien fortsat former Ribe i dag.

Ribes byudvikling.

OBS: Swipe på pilen øverst til højre i billederne for den fulde oplevelse

Ca. 705: Ribe by vokser sig frem i begyndelsen af 700-tallet og er Nordens ældste by.
Ca. 725: Ribes markedsplads bliver etableret og opdeles i parceller, små jordstykker, hvor hver købmand eller håndværker fik sin faste plads til handel og produktion.
Ca. 825: Ribes markedsplads summer af aktivitet, og åen fungerer som livsnerve, der forbinder Ribe med både Nordsøen og resten af Europa.
Ca. 865: Den første kristne Kirke, Ansgar Kirke, opføres angiveligt i Ribe og byen opdeles officielt i to. De hedenske vikinger på den vestlige sidde og de gejstlige på den østlige side.

Ribe er Nordens ældste by og blev anlagt allerede omkring 700-tallet. Herfra udviklede der sig gennem årene et livligt handelscentrum.

Ifølge Torben Hestehave, der er ansat ved Musert Ribes Vikinger som guide, er sporene fra vikingetiden aldrig helt forsvundet i Ribe. Ser man godt efter, kan man stadig ane, hvor vikingerne engang satte deres præg på byens struktur og liv.

Den gamle markedsplads, der var knudepunkt for vikingernes handel blev anlagt netop dér, hvor Ribe Kunstmuseum ligger i dag. Her har arkæologer fundet omfattende spor fra vikingetiden, heriblandt rester af huse, bålpladser og værksteder. Her blev der produceret varer såsom smykker, glasperler, kamme og tekstiler, som blev solgt til både lokale og udenlandske købmænd. Vikingerne i Ribe var dermed ikke krigeriske voldsmænd, men handelsfolk og håndværkere.
Åen fungerede som en vigtig handelsrute og bandt Ribe sammen med resten af Europa. I vikingetiden var det de stærkeste og hurtigste, der hævdede sig, og med deres veludviklede skibe dominerede vikingerne havene
Denne gade er Nordens ældste hovedvej og løber parallelt med Ribe Å. I vikingetiden var det her, handel og trafik samlede sig omkring byens centrum.
Denne gade er Nordens ældste hovedvej og løber parallelt med Ribe Å. I vikingetiden var det her, handel og trafik samlede sig omkring byens centrum.
Denne gade er Nordens ældste hovedvej og løber parallelt med Ribe Å. I vikingetiden var det her, handel og trafik samlede sig omkring byens centrum.
Ved udgravningerne i Ribe i 2008 fandt arkæologer Danmarks ældste kristne kirkegård fra vikingetiden. De markeringer, man kan se i jorden i dag, viser placeringen af de grave, der blev afdækket. Gravene lå parallelt i rækker, og skeletresterne var orienteret med hovedet mod øst og fødderne mod vest - en kristen gravskik. Fundet afslørede de første spor på, hvordan kristendommen langsomt slog rod i Ribe.
I vikingetiden blev Ribe å et tydeligt symbol på byens opdeling. På vestsiden holdt de hedenske vikinger til, mens de kristne slog sig ned på østsiden. Åen kom dermed til at markere både et fysisk og kulturelt skel i byens tidlige historie. At krydse åen betød i praksis at bevæge sig fra den hedenske verden til den kristne – men der findes ingen kilder, der beskriver de konkrete konsekvenser af at krydse vandet.
Powered by Labrador CMS