I 2017 oplevede Dina Stangeland at se sig selv udefra,
mens hun svævede mellem liv og død under en operation i bughulen.
Hun så sin familie tale med læger, og en særlig forbundethed til andre mennesker.
Hun husker at se lysglimt og farver, hun aldrig havde set før.
Det var roligt og varmt. Der følte hun ingen smerte.
Dina vil leve fuldt
I årene efter brugte Dina energi på at komme tilbage til sit arbejde som sygeplejerske, uden at tage særlig notits af, hvad hun havde oplevet i sygesengen.
Det resulterede i en følelse af at svigte sig selv og de ting hun havde oplevet, mens hendes liv hang i en tynd tråd.
For det Dina så, satte sig i hende.
Hun arbejder nu som psykoterapeut, og driver en praksis, hvor hun har tid til at møde, forstå og hjælpe mennesker.
Det føles rigtigt, når hun tænker på den særlige forbundethed hun mærkede dengang, hun oplevede at være ude af sin krop.
For hun har - så banalt som det kan være – oplevet, at livet
kan være forbi i morgen
Nu er hun ikke bleg for at tage en prangende glimmerkjole og hælstøvler på, når hun skal hente børn om eftermiddagen.
”Jeg vil gerne leve fuldt, og gøre det der gør mig glad.”
