Svend Terkelsen kommer til verden i januar 1938.
Hans far er forstander på Ry Højskole. Hans mor underviser.
De første 18 år af Svends liv er højskolen hans hjem.
Han husker, da tyske soldater rykker ind på skolen
og skifter Dannebrog ud med et hagekors.
Han husker, at de forlader skolen igen.
Og oprydningen efter dem.
Svend bliver student fra Silkeborg Gymnasium.
Han fortsætter på universitetet i Aarhus,
hvor han studerer almindelig og sammenlignende litteraturhistorie.
Her bliver han politisk engageret.
I sommeren ’59 rejser han til DDR for at deltage i Østersøugen,
en kulturel og politisk sommerlejr for unge.
Forholdet til DDR skal ikke være hadefuldt.
Og DDR bør anerkendes som en stat.
Svend betegner sig selv som fredsven.
I slutningen af maj rejser han til Odesa.
Han skal deltage i Black Sea Security Forum.
Et internationalt topmøde, der har som mål at styrke
Ukraines sikkerhed og modstandsdygtighed.
Det meste af tiden lever Svend et fredeligt liv i Aarhus.
Han læser bøger og Politiken.
Dele af det store hus er altid lejet ud.
Studerende, journalister og udenlandske besøgende
har i alle årene haft deres gang i Svends hus.
Han elsker, når der er liv omkring ham.
Og hans køkkendør står altid åben.
Han er vel højskolebarn.