Et dagligt forhold til døden

Døden er et levevilkår som vi oftest først konfronteres med, når vi en dag skal herfra. Nogle konfronteres dog oftere med døden; Nemlig dem som arbejder med den, i én eller anden form.

Offentliggjort Sidst opdateret

Vi skal alle dø en dag. Det er et vilkår ved livet. At forholde sig til døden kan være svært eller endda helt umuligt at forestille sig. 

Nogle mennesker skal hver dag forholde sig til døden – dem, som arbejder med den.

Hvordan er det at holde hånden på én, som er ved at give slip? At stå foran alteret og de pårørende med ansvaret for, at de kommer herfra med en ordentlig afsked? Og hvordan er det at sende en kiste i ilden med de sidste jordiske rester af et menneske? 

Vi har besøgt et hospice, en kirke og et krematorium for netop at finde ud af, hvordan man håndterer døden, når den bliver hverdag og levebrød.

Powered by Labrador CMS