"Jeg hedder Ellen-Elina. Ingen kender mig her."

Programtekst:

Hvad gør det ved et menneske ikke at kunne være sig selv der, hvor man er opvokset?

Vi møder Ellen-Elina i hendes nye hjemby, København. Hun sidder her, med guldringe på hver en finger, som klirrer mod hinanden hver gang de mødes.

Hun har skulderlangt, mørkt hår, lange bukkede øjenvipper med blå mascara, der matcher den lange blomstrede sommerkjole.

Men bag kjolen, fingerringene og mascaraen gemmer sig stadig spor fra dengang Ellen-Elina hed Andreas.

Ellen-Elina voksede op i en lille østjysk by – og fandt først friheden til at være sig selv, da hun flyttede til København. En fortælling om normer, blikke og længslen efter at blive respekteret.