Jonas har lavet sin egen stemme
Jonas Dreiøe har cerebral parese. Sygdommen gør at han er lam i hele kroppen, bortset fra sin højre arm. Han kan derfor heller ikke tale – men han har skabt sin egen stemme. Han nemlig lavet en stemmesyntese, fordi verbal kommunikation er en vigtig del af at være menneske.
Syntesen giver Jonas mulighed for at være en del af fællesskaber. Han mangler dog stadig at finde en måde at bruge den på, når han går til kørestolsfodbold hos Aarhus Rolling Devils.