Sveden løber ned ad Kevins kinder, og benene bliver tungere og tungere på den 100 kilometer lange tur. Men Kevin har en mission. Han vil samle penge ind til Knæk Cancer for at støtte sin fars kamp mod leukæmi. På sine 12 runder rundt om Brabrand Sø en oktoberdag holder tanker om hans far modet oppe. Han skal og må gennemføre.