Hvordan overlever en café i en tid, hvor huslejen stiger, og forbrugerne bliver mere kræsne? I Aarhus har Marie Odgaard Biehl åbnet MASI, som er en kaffebar, hvor du ikke bare drikker din latte, men også kan købe stolen, du sidder på. Historien om MASI er fortællingen om en ny tendens, nemlig hybridcaféer, der blander hygge med handel. Vi følger Marie i hendes drøm om at skabe et oplevelsesunivers, og spørger en forbrugerøkonom, hvorfor denne model vinder frem netop nu.