Når tid er noget, der er nok af
Huset er solgt og jobbet opsagt. Sine Viesmose Birks drøm om et familieliv langt væk fra hverdagens ræs er nu en realitet.
For fire år siden tog Sine og hendes mand en beslutning, der kom til at ændre
deres liv. De ville sejle jorden rundt med deres to døtre, før de blev for gamle.
Siden har de solgt deres hus, Sine har opsagt sit job, og i dag er der kun en
måned til, at de stævner ud på eventyr i deres sejlbåd. Et eventyr, der tager Sine
væk fra det ræs og stress, der har fyldt i hverdagen. Hvor tiden sammen ikke
længere er en mangelvare, men bliver ‘noget der er nok af’.