Optimisme, vedholdenhed og ejerskab: Nyt projekt skal ruste anbragte unge i overgangen til voksenlivet
Et nyt pilotprojekt i Københavns Kommune skal hjælpe anbragte unge i overgangen til voksenlivet.
Københavns Kommune lancerer et nyt pilotprojekt i samarbejde med organisationen Børnehjælpsdagen. Initiativet skal styrke anbragte unge i overgangen til voksenlivet, så de står bedre rustet, når de fylder 18 år og skal klare sig selv.
Formålet er at nå de unge, som ellers ville have takket nej til kommunal støtte. Projektet handler ikke om at fastholde dem i systemet, men om at give dem de nødvendige kompetencer og ressourcer til at stå på egne ben.