Små dyr har smidt sprøjtemidlerne på porten i danske væksthuse
Vejen til succesen rummer dyre lærepenge, men i dag er ikke en gang de konventionelle avlere i tvivl. Få historien om biologisk bekæmpelse.
I forbindelse med anden verdenskrig blev der udviklet mange kemiske stoffer. Disse begyndte man at anvende i stor stil indenfor landbrug og gartneri som skadedyrsbekæmpelse gennem 40’erne og 50’erne. Det var effektivt og blev anset som et stort gennembrud. Snart viste det sig dog, at der var mange bivirkninger – bl.a. hobede stofferne sig op i fødekæden, insekter og fugle forsvandt, og folk blev syge af at håndtere pesticiderne. Biologer og miljøforskere advarede om, at man var på gal kurs i 60’erne. Men man begyndte også at se, at stoffernes virkning på skadedyrene forsvandt. Alt det man havde sat sin lid til og troet var mirakelmidler, viste sig at gøre ondt værre.
Agurkegartnerierne oplevede, at de skulle sprøjte mere og mere mod skadedyr – og til sidst var der ingen virkning. Her kom et nyttedyr i form af en rovmide på banen i 1980’erne, og den dag i dag er den en fast del af agurkedyrkningen. Allerede i 1920’erne var det almindeligt at benytte snyltehvepse i gartnerier. Denne metode – at benytte insekter og miders naturlige fjender - fik en renæssance.
Bliv i denne Explainer gjort klogere på, hvorfor alle væksthusgrøntsager og langt de fleste prydplanter dyrkes ved hjælp af biologisk bekæmpelse i Danmark i dag.
