30 dages fængsel for stalking af ekskæreste - sagen er ikke unik
Ved retten i Viborg blev en 44-årig mand idømt 30 dages ubetinget fængsel for stalking af sin ekskæreste - Sagen står ikke alene, antallet af stalkingsager er stigende.
Sagen omhandler STRFL § 242 om stalking. Tiltalte, en 44 årig mand, er anklaget for at have stalket sin ekskæreste i perioden fra august 2024 til januar 2025.
Under retssagen fremgår det, at tiltalte har sendt 700 Messenger beskeder og 140 sms’er til den forurettede i perioden. Han har også ringet mere end 78 gange.
Beskederne er en blanding af had og vrede, og beskeder hvor han skriver søde ting, og prøver at få hende tilbage.
Det er ikke kun gået ud over hende. Hun blokerede ham i oktober 2024, og derefter begyndte det at gå ud over hendes venner og familie.
Anerkendelse - men ingen hukommelse
Under sin egen forklaring, bliver tiltalte ved med at sige, at han ikke kan huske noget. Anklageren viser ham flere beskeder og opslag fra Facebook. Han kan ikke huske en eneste besked eller et eneste opslag.
”Det må jo være mig”, siger han.
Det er i hvert fald sendt fra hans egen profil. Han tripper med foden, mens han kigger på beskederne der vises på skærmen
Han anerkender de faktiske omstændigheder i anklageskriftet og siger, at grunden var en blanding af alkoholmisbrug, vrede og jalousi. Han kan godt huske lidt alligevel.
Forskællige opfattelser
Ifølge ham selv, var han kærester on-off med den forurettede i en periode fra 2022 til omkring august 2024.
Ifølge hende, var de kærester fra maj 2023 til januar 2024, derefter prøvede hun bare at hjælpe ham ud af hans alkoholmisbrug.
Det har han så oplevet anderledes, men det kan også være hans hukommelsen der svigter igen.
I perioden de var kærester, boede han hos hende, da de slog op, flyttede han hjem til en ven i nabogården men kom stadig hjemme hos hende. Nu bor han i naboopgangen.
Dette er de enige om, men ellers lader det til, at der er mange ting, som de husker forskelligt.
Under hendes vidneforklaring kigger hun nærmest ikke på ham, og hun virker væsentligt mere fattet i sin forklaring, end han gjorde.
Han kigger meget over på hende mens hun snakker, og ryster på hovedet hver gang han synes, hun siger noget forkert.
Et ønske om forbedring - for sent
Tiltalte ved dog godt selv, at han har været galt på den. Han er i alkohol behandling og har taget et stalkingkursus hos politiet.
I dag har han ingen kontakt til forurettede, trods han stadig bor i opgangen ved siden af hende.
Anklageren er ikke i tvivl om, at tiltaltes adfærd opfylder alle krav for at kunne blive dømt efter STRFL § 242 om stalking.
Chikanerede adfærd, systematisk og gentagende og fredsberøvende og utryghedsskabende for forurettede.
Det mener tiltalte ikke selv, men dommeren en enig med anklageren.
Manden bliver dømt til 60 dages ubetinget fængsel, han skal betale sagens omkostninger og 10.000 kr. i godtgørelse for tort til forurettede.
Stigende stalking
Denne sag om stalking står ikke alene, faktisk er det et stigende fænomen i Danmark.
Tal fra interesseorganisationen Dansk Stalking Center viser, at antallet af henvendelser fra ofre, der søger hjælp, er mere end fordoblet på fem år.
I 2025 er der blevet indført en prøveordning med en omvendt fodlænke mod stalking. Den fungerer sådan, at der bliver vedtaget en forbudszone for stalkeren, der så bliver overvåget af politiet. På den måde, kan ofret leve i fred.