56-årig mand tiltalt for voldtægt og misbrug af mentalt retarderet steddatter: ”Vi var lige gode om det”

Den tiltalte afviser i Retten i Odense at have misbrugt sin steddatter og hævder, at forholdet først begyndte efter hun fyldte 18 år.

Foto: Clara Sofie Conradsen
Offentliggjort

Knap to år efter anmeldelsen sidder den tiltalte helt afslappet med sin blok og kuglepind ved siden af sin advokat.

13. august 2023 modtager politiet en anmeldelse om en formodet voldtægt af den dengang 27-årige kvinde. Den tiltalte er far til hendes to mindre søskende og har kendt hende siden hun var fem år gammel.

Manden erkender at have haft et seksuelt forhold til kvinden efter hun i 2014 fyldte 18 år, men ikke før som han er tiltalt for. I 2015 blev hun gravid med hans barn og fik en abort. Derudover mener tiltalte ikke at have udnyttet hendes lettere mentale retardering.

Ifølge anklageskriftet skulle han have misbrugt hende igennem 14 år, som startede på et vandrehjem i en sovesal, da hun var blot 13 år gammel.

Et far-/datter-forhold

Der er på tredjedagen indkaldt to vidner. Det er et ægtepar som stadig har kontakt med den tiltalte.

Ind ad døren kommer første vidne.

Vidnet beskriver den tiltalte og den 29-årige kvindes relation som et far-/datterforhold. Hun fortæller hvordan hun har snakket med kvinden om, at hun gerne vil have børn. Kvinden havde dog ikke nævnt noget om hvem det skulle være med.

Hendes mand, som er næste vidne, bekræfter hende i at kvinden meget gerne ville have børn og tit legede med deres datter.

De begge fortæller, at man ikke kunne mærke på kvinden at hun var lettere mentalt retarderet.

Det mandlige vidne beskriver kvinden som meget smilende, og synes hendes udstråling kunne opfattes som flirtende overfor ham.

Ingen af dem har haft kendskab til deres seksuelle forhold før tiltalte blev anholdt.

Afviser misbrug

Haltende går tiltalte op til vidnestolen og sætter sig til rette.

”Jeg var i chok. Jeg er stadig i chok”

Sådan lyder det, da han bliver spurgt ind til af anklageren, hvorfor han valgte at politianmelde kvinden to dage senere for voldtægt. Det er dog ikke noget han ville gå videre med.

Han mener nemlig at de var lige god om det, og at det var kvinden som snakkede om, at hun gerne ville have børn med ham og spredte benene for ham. Han afviser dermed at skulle have misbrugt hende, da det ifølge ham først startede da hun var fyldt 18 år og der var samtykke fra begge parter.

Søn vidnede mod sin far

Anklageren starter med at gå op til skranken og fremlægge skyldsspørgsmål til nævningene, hvor han gerne vil have dømt ham efter flere paragraffer.

Anklageren fremlægger de forskellige forhold med de beviser de har imod den tiltalte.

Her kommer det blandt andet frem, at den tiltaltes søn tidligere på ugen har givet vidneforklaring. Her fortalte sønnen, at det var hans far som opsøgte kvinden og gik ind til hende når hun var i bad.

Anklageren lægger vægt på, at han skulle have udnyttet hendes mentale retardering og skulle have groomet hende fra en ung alder.

Efterfølgende rejser forsvaren sig op og går op til skranken. Han vil have tiltalte frifundet i det hele.

Han mener, at anklageren fremstiller kvinden som om hun ikke kan noget selv, og mener godt hun selv ville kunne have sagt fra. Han går så langt og kalder det et justitsmord hvis tiltalte bliver dømt.

 

Der faldt dom i sagen 1. oktober. Sagen er blevet anket til landsretten.

Powered by Labrador CMS