ADHD-diagnosticerede efterspørger fællesskaber for ligesindede, men i psykiatrien oplyses de ikke om de tilbud, der eksisterer

"Jeg ville ønske, at der var et sted, hvor jeg kunne være med i et fællesskab og danne relationer, som forstår mig, uden at jeg behøver at forklare mig."

Trine Caben Nielsen blev tilbudt medicin og et gruppeterapiforløb som behandling, da hun fik sin ADHD-diagnose for tre år siden. Hun har siden siddet med følelsen af savn til et fællesskab med ligesindede at drøfte hverdagslivet med ADHD med.

“Jeg savner, at man informeres om de muligheder der er for at møde andre med ADHD uden for psykiatrien.” 

Det savn genkender psykolog, Niels Christian Engvej Hansen fra sine egne patienter. 

Han foretager ADHD-udredninger på Frederiksberg Psykoterapeutiske Ambulatorium. Her er fokus udelukkende på medicin og et kortvarigt gruppeforløb i psykoedukation, altså læren om sygdommen.

Så når man afslutter sit udredningsforløb, kan man som ny-diagnosticeret med ADHD, få en henvisning til en privatpraktiserende psykolog, men de har ofte har meget lange ventelister. 

“Jeg oplever, at folk efterspørger fællesskaber og nogle at sparre med på længere sigt. Vi informerer ikke om foreningernes tilbud og lignende, men det vil jeg da være opmærksom på fremover, siger Niels Christian Engvej Hansen”