"Alle folk skal prøve at være i drag og se drag en gang i deres liv"
Dragshows er oftest forbundet med LGBT+ miljøet, men performerne mener, at alle kan være med, og man skal prøve det af, før kulturen dømmes. Torsdag aften gik de efter en fest med publikumsinteraktion i sigte.

"Regel nr. 1, som I skal vide om et dragshow: I skal lave noget larm!"
Sådan råber Dayah Rea, før hun vender mikrofonen om til publikummet, og publikums skrig og klapsalver fylder lokalet.
Før det gik hun på scenen til lyden af popmusik fra Ariana Grande, hvor hendes læber følger efter lyrikken.
En telefon begynder at ringe. Det var en del af showet. Et lydklip af Adeles "Hello" spilles, og af en mobilsamtale afspiller, som publikum fniser til.
Det skifter til Dayah klapper mobilen sammen, hvor publikum klapper i takt til Taylor Swift.
Efter performance begynder komediedelen af indslaget. Emnet skal introduceres med hjælp fra publikum:
"Hvilken måned er før september?", spørger Dayah ledende til publikum, publikum råber "august" tilbage.
Emnet handler om, hvor forfærdelig Copenhagen Pride kunne gå.
Her går hun over alt fra samtale med vagtlægen om herpes, en oplevelse med en ikke så venlig fyr fra Grindr og svenske mormoner, der prøver at konvertere Dayah til deres religion.
"Regel nr. 2: Et dragshow er et drikkeshow, så sørg for altid at have noget i glassene."
Showet foregik på en torsdag aften i Skolegade på BarForSjov i Aarhus, hvor lygtepælene begynder at tænde udenfor så asfalten glimter.
Det kan sammenlignes med tøjet, som drag queens Dayah Rea og Sisi Diva Cruz har på.
Dayahs pink kjole med en stor hvid blomst på midten af brystet reflekterer i scenelyset med rhinsten, der pynter kjolen.
De glimter ikke nær så meget som hoop øreringene, der svinger ved hver bevægelse.
Den anden dronning af aftenen, Sisi Diva Cruz, går på efter Dayah Reas indslag.
Hendes læber bevæger sig efter lyrikken til Adele, men tonen skal hakkes op.
Hun tager et objekt, der skal ligne en fløjte og mimiker lyden fra Lizzo.
Hun får klapsalver, imens hun går rundt i publikummet, og det lyserøde fløjlskørt svinger fra side til side, ligesom rottehalerne, som matcher i farven.
I kontrast til Dayah taler Sisi om kærligheden.
Hun har en kæreste, som er rigtig god til at råbe imens han gamer, og hun spørger til folk i forhold, om der er nogle af dem der gamer og kan relatere.
Selvom det er hårdt, fortæller hun også om en romantiske tur til Frankrig, og hun gengiver at have vist billeder af turen til sin far.
Det endte med skræmmebilleder af en kropsdel, som ikke skulle blive vist til ens far.
Skal ikke dømmes på forhånd
Selvom drag queens har eksisteret i mange år, er der stadig fordomme om kulturen.
Der kan være mange grunde til, hvorfor fordomme kan komme, men performerne fra aftenens show har en ide om, hvad grunden kunne være.
Det kan skyldes manglen på viden, hvilket Dayah Rea oplever, når hun hører om fordommene:
“De fordomme vi møder, er folk som ikke kender drag og tror, at det er en form for stripshow. Det er det på ingen måde”
Hvordan man kan ændre på sin tanke om drag er simpel ifølge Sisi Diva Cruz.
Der er ingen begrænsninger for, hvem der kan lave drag, så det er vigtigt at prøve det af. Enten ved at se et dragshow eller prøve det på egen krop:
“Alle folk skal prøve at være i drag og se drag en gang i deres liv. Så kan man sige ‘okay det var ikke noget for mig’, men jeg har aldrig mødt nogen som har været i drag, der tænkte ‘det var forfærdeligt’. Det er godt at kunne udtrykke sin feminine side og sin maskuline side.”
Begge drag queens vil også gå imod fordommene ved at fokusere på at lave shows i Jylland, for at give folk svar på, hvilken kultur det er:
"En af grundene til at vi laver så mange dragshows som muligt i Aarhus og i Jylland er for at folk ikke går rundt med tanken ‘hvad er drag?’ Der er mange der har en fordom om, hvad det er. Vi prøver at bryde den fordom ned og viser at drag er en kunstform,”
fortæller Sisi Diva Cruz.
Kender sit publikum
Alle var med på det hele. Publikummet bliver ikke tabt, tvært imod fylder grin i hele rummet efter en upassende joke, der giver klapsalver og jubel i lokalet.
Der skulle have været en tredje drag queen, Lathisya Adore, men hendes fravær dækkes af de andre queens med undskyldningen "hun har fået klamydia, så hun kunne ikke nå at være her."
Løsningen på fraværet var at inkludere publikum.
De skulle i pausen vælge nogle sange, som Dayah og Sisi laver "lip sync battle" til, hvor de dyster mod hinanden i, hvem der kender sangen og levere den bedste performance.
To Gilli sange blev brugt som eksempel, hvor ingen af performerne kunne teksten eller sangen. "Det var nok straight for i aften" udbrød Dayah Rea med, hvorefter folk brølede af grin.
Drag er vigtig i LGBT+ historie ifølge LGBT+ Danmark.
Oftest er performerne homoseksuelle mænd, og formålet med drag er, at det skal sætte spørgsmålstegn på køn og krop, som alle kender til det normalt, og laver det om til en performance.
Dog skal det ikke udelukke nogen i en gruppe fra hverken at se drag, eller prøve det af ifølge Sisi Diva Cruz:
“Der er mange som spørger ‘er drag kun for homoseksuelle mænd?’ Nej. Det kan være for kvinder, for transpersoner, for straight personer. Alle mennesker kan se drag og alle mennesker kan lave drag. Alle mennesker burde ikke lave det, fordi alle er ikke lige gode til det, men alle skal have lov til det.”
Dog påvirker det ikke showet, hvis der er mange som ikke kender til referencerne.
Der kan være en charme i sig selv at mange i publikummet ikke tilhører en bestemt seksualitet, og det kan gøre en joke sjovere:
“Vi kan tydeligt mærke hvilket crowd, vi har med at gøre. Jeg synes ikke det er et problem, man skal bare tilpasse sine jokes. Jeg lavede en joke om en 'mean gay', og alle queer personer ved hvad det er, men folk der ikke ved det skal få det forklaret, men så laver man noget sjovt ud af det.”