Anbragte unges overgang til voksenlivet: "Det er et kæmpe opbrud"

For de fleste unge er 18-års fødselsdagen en festdag. Når lysene i kagen pustes ud, er det ofte omringet af venner og familie, men for Rikke Klausen betød dagen noget helt andet. Da hun blev 18 år, måtte hun flytte til en anden kommune, og det var ikke med sin familie omkring sig.

Fra anbringelse til voksenliv

Oftest er overgangen til voksenlivet glidende. Man flytter hjemmefra og starter uddannelse, men det er stadig muligt at ringe hjem for hjælp.

For mange anbragte unge er det ikke altid tilfældet. Flere mister den støtte, de har fået fra kommunen, når de fylder 18 år. Det lægger et enormt pres på unge, der i forvejen har færre ressourcer end deres jævnaldrende. 

”Det er et kæmpe opbrud” 

Tea Bengtsson, professor ved Aalborg Universitet, har forsket i anbragte overgang til voksenlivet. Hun mener der er flere udfordringer:

“Skiftet mellem barn og voksen bliver meget tydeligt for dem. De mister deres status som børn i systemet. Et system, de har været afhængige af. Det er et kæmpe opbrud.” 

Hun understreger, at løsningen ikke er at give de unge kurser, men at problemet ligger i systemet og ikke hos den enkelte. 

“Jeg tror ikke, vi skal tænke i at forberede dem mentalt. Det lægger ansvaret over på den unge. Det er et samfundsansvar. Vi skal skabe kontinuitet og fleksibilitet, så de ikke presses ind i kasser,” siger hun. 

Alene i egen bolig

Tea Bengtsson peger på, at boligsituationen er en af de største udfordringer: 

“At flytte i egen lejlighed på sin 18-års fødselsdag er en enorm omvæltning og et stort ansvar for så ungt et menneske.” 

Rikke Klausen er 19 år og har været anbragt i 11 år. Hun oplevede selv en enorm ensomhed, da hun første gang skulle bo alene:

"Jeg var vant til, at der hele tiden var mennesker omkring mig, og lige pludselig var der ingen. Det var meget svært."

”Vi vil styrke de unge, som aktører i eget liv” 

Hvor Tea Bengtsson peger på systemfejl, tror Malene Thackrah på, at løsningen ligger i at styrke den enkelte. 

Malene Thackrah er konstitueret programchef hos Børnehjælpsdagen og står i spidsen for det nye pilotprojekt, som Københavns Kommune og Børnehjælpsdagen sammen har udarbejdet. Projektet er lige nu i konkurrenceudsættelse. Det betyder at andre aktører har mulighed for at byde ind med forslag. 

Lige nu bygger projektet på Børnehjælpsdagens program EMPOWER4U. Her får unge et forløb, hvor målet er at give de unge redskaber til at tage ejerskab over deres eget liv og undgå, at de falder mellem to stole, når de siger nej til ungestøtte.

“Unge med anbringelsesbaggrund er i større risiko for psykisk sygdom, hjemløshed og arbejdsløshed. Mange siger nej til ungestøtte, men har stadig brug for hjælp. Derfor tilbyder vi et forløb, der styrker dem som aktører i eget liv,” siger Malene Thackrah. 

Fra systemets kasser til hverdagskompetencer

Undervejs i forløbet arbejder de med positiv psykologi, fællesskab og konkrete værktøjer til at navigere i hverdagen. 

“Det handler om at give dem handlekraft og selvtillid, så de kan tage beslutninger, der passer til dem, og ikke kun til systemets kasser,” siger Malene Thackrah.    

Disse værktøjer kunne Rikke Klausen godt have brugt, da hun flyttede for sig selv: 

"Jeg tror, det kunne have været en stor hjælp for mig, hvis et lignende projekt var der, da jeg flyttede. Det kunne have styrket min selvtillid og gjort mig klar til at stå på egne ben."

Malene Thackrah håber, at projektet kan bidrage til at forbedre statistikken for anbragte unge, som i dag oplever lav trivsel og har en høj risiko for udsathed: 

“Hvis vi kan rykke bare en lille smule på den kedelige statistik, så de ikke ender i den yderste, udsatte position, er det en succes.”  

For Rikke Klausen handler det ikke kun om selvudvikling og systemets kasser, men også om at lære, hvilket rengøringsmiddel der fjerner fedt fra komfuret: 

"Jeg ville hundrede procent have ønsket at få mere støtte til hverdagstingene. Hvordan man gør rent og hvordan du stemmer til et valg."