Får du penge af mor og far?
Det gør Ayo ikke.
Og hun er okay.
Ayo er 22 år gammel. Og så læser hun økonomi på Aarhus Universitet.
Det her er Frydenlund. Et boligområde i det vestlige Aarhus, hvor ja, du gættede rigtigt,
Ayo er vokset op.
”Der var ikke særlig meget plads, men der var altid plads til mig."
I en toværelses i Frydenlund. Der boede Ayo, til hun var 21. Med sin mor, der i dag er sygeplejerske. Det har hun ikke altid været. Så Ayo er vokset op på en SU. For Ayos mor var studerende. Og alene.
Ayo har aldrig været på ferie med sin mor. Eller fået en børneopsparing. Eller en ny telefon. For pengene var små. Men Ayo vil ikke beskrive sin barndom som fattig. Ayos barndom var rig. Rig på støtte. Rig på kærlighed.
Ayo er flyttet hjemmefra. Hun er økonomisk uafhængig.
Det har Ayo været siden 7. klasse. Her fik hun sit første fritidsjob.
Det betød, at Ayo pludselig havde penge. Det var nyt. Og det var fedt.
Ayos mor havde ikke altid penge. Det var hverken nyt eller fedt.
Og det betød, at Ayo tit lånte sin mor 100 kroner sidst på måneden.
Så de kunne få aftensmad.
Ayo har aldrig fået lommepenge af sin mor.
Men hun har fået noget andet.
Ayo er ordblind. Det fandt hun først ud af til en screening i gymnasiet.
Ayo memorerer ord. Derfor kan hun godt læse og stave.
I 3. klasse var Ayo rød i alle nationaltestens dansk-spørgsmål.
Der kunne hun hverken læse eller stave.
Måske en alarmklokke skulle ringe ved Ayos dansklærer?
Det gjorde den ikke.
I stedet ringede den i Ayos mor.
Det betød, at hver lørdag i Ayos barndom bød på en tur på biblioteket.
“Det var et fælles projekt. Og det var ikke min skyld eller mit ansvar, at jeg ikke kunne læse."
Ayo blev en læsefidus. Og til den nationale test i 5. klasse var Ayo gul i dansk-spørgsmålene.
Men hvis Ayo bliver smidt ud af sin lejlighed, kan hun ikke låne penge til et nyt indskud.
”Jeg kan altid flytte hjem til Frydenlund. Så sover mor bare i stuen.”
I folkeskolen skammede Ayo sig over at være fattig.
Over at hun boede i en boligblok.
