Bad Seed takeover hos Mig & Ølsnedkeren: Kom for en Københavnerstang, men Bad Seed var også ganske fint

»Aye!« råber en mand et sted mellem de fyldte borde på Mig & Ølsnedkeren en torsdag aften under Aarhus Festuge. Råbet og andre begejstrede udråb skærer gennem de technoagtige beats og 90’er-poppen, som skiftevis fylder overetagen. Musikken er så høj, at gæsterne er nødt til at råbe til hinanden, men stadig lav nok til, at små brudstykker af deres samtaler lige kan trænge igennem: »Jeg tror, den er lidt sur« råber en mand i tyverne med lyst, krøllet hår til de to andre ved det let slidte træbord, inden han rækker dem øllene. De klinker glassene mod hinanden og smager på det. En af dem i matchende blå t-shirt og shorts nikker og konstaterer »Det er gode sager!«.

Let slidte træborde og stole og bænke med lange, sennepsgule puder står tæt pakket. Over bordene hænger der lamper med gule skærme, som kaster svage skygger på de hvide, havblå, mørkeorange og skovgrønne vægge. Farverne giver rummet varme. Bagerst i lokalet står der et langt bord, overtaget af planter og levende lys. Lugten af brændt stearin blander sig med sødmen fra øllen og den jordagtige lugt fra regnbygerne. Bag den mørkeorange væg er der en åbning med en trappe, som fører ned til underetagen. En kvinde i tyverne med en kastanjebrun, lidt udvokset bob og chunky sølv-hoops støder hovedet let mod det lave loft, da hun går ned ad trappen. Langs trappen står der stablet brætspil, raflebægre og sylteglas med skruelåg og terninger. Terningerne laver en høj skinger lyd, når en mand midt i tyverne med blå puffer vest og brun kasket hælder dem ud, og de rammer mod glasset.

Manden med lyst, krøllet hår løfter endnu en gang glasset med de andre to ved bordet. Han hedder Hasse og er her sammen med sin kammerat Christian og sin fætter Mathias. Hasse og Christian er nye i Aarhus, og Mathias har derfor inviteret dem med ud for at vise dem byen. De er især taget på Mig & Ølsnedkeren for at indvie deres nye hverdag i Aarhus med en Københavnerstang – dog uden at vide, at Bad Seed holder takeover i aften på grund af Festugen.

 »Jeg var faktisk lidt overrasket over, at det var Bad Seed på menuen i aften. Jeg havde lidt håbet, at vi kunne få en Københavnerstang. Og Bad Seed er ikke et mærke, jeg kender, men jeg synes, de øl, vi har fået, har været ganske fine«, fortæller Mathias.

Mathias kigger på de to andre, der sidder over for ham. »Den sidste?« spørger han med et stort smil.

Mange af gæsterne går op efter en ekstra øl, nogle efter to. Et ældre par nøjes dog med én øl, før kvinden tager sin leopardprintede frakke på, og manden tager sin kasket på, og forlader baren. Den unge bartender med langt mørkeblondt, krøllet hår sat op i en hestehale snor sig mellem bordene og tænder stearinlysene på gæsternes borde. Over højtalerne lyder de energiske poptoner ”Everybody, yeah. Rock your body right. Backstreet’s back, alright!” og blender ind med terninger, som rasler i raflebægre og slår mod borde, og unge stemmer, der siger »Dét eller derover«. Ved de bagerste borde sidder to til tre grupper i tyverne. De taler alle med store, entusiastiske håndbevægelser. Lidt længere fremme i lokalet sidder en midaldrende tremandsgruppe med albuerne plantet i bordet. De tre mænd læner sig ind mod hinanden og lader snakken gå.