Bemærkelsesværdig tendens stiger på venstrefløjen. Flere og flere undgår nyheder
En rapport fra center for nyhedsforskning viser et markant skel mellem de politiske fløje, hvad angår nyhedsundgåelse. Dog synes der også at være andre problematikker på spil
De venstreorienterede danskere tårner sig op i forhold til de højreorienterede med hele 12 procentpoint større tendens, til at undgå nyheder.
Det er ikke nogen hemmelighed, at de politiske yderfløje sjældent har fælles ståsteder eller ens samfunds holdninger, men er det også årsagen bag denne tendens?
Spørger man Bjørn Therkelsen, lyder det ikke uhørt.
”Det passer godt på mig. Jeg er klart mere mod højre. Jeg holder flere aviser, jyllandsposten, Berlingske, Kristeligt Dagblad og Politiken”
Den påfaldende procentkløft mellem fløjene, tager udgangspunkt i en tendens, der synes ukarakteristisk hos en politisk engageret borger. Nemlig det at undgå nyheder.
fløjkrig eller fake news frygt
Selvom det er nærtlæggende at smide de to politiske fløje i hvert sit ringhjørne og kalde det en fløjkrig, lader det til der også er en større frygt, der lurer i kulissen.
”Nyheder på sociale medier og Links ind til et eller andet, det holder jeg mig fra. Væk med det.”
Lyder det kontant for den 47-årige sjællænder, der ser sociale medier som nyhedskilde som en faktor til at danskerne undgår nyheder.
Selvom Bjørn Therkelsen selv, er et levende bevis på det rapporten viser, er det dog ikke det der fylder mest.
”Det er en trist udvikling når folk undgår nyheder fordi de bliver apatiske. jeg er bange for at flere begynder at gøre det. Det er virkelig et problem”
Afsluttende giver Bjørn Therkelsen en opfordring til journalisterne igennem en anekdote. Læg fokus på mere positive nyheder.
Jeg læser tit overskrifter på artikler op for familien. Det kan godt være det starter fint, men så kommer der et men…Der ændrer det ”